Gå til indhold

Blogindlæg -

Sådan vedligeholder du dit Linoleumsgulv

Linoleumsgulv vedligeholdelse

Ved du hvordan man vedligeholder og rengør sine linoleumsgulve? Hvis man vedligeholder sit linoleumsgulv ordenligt, kan det holde i 100 år og stadig være lige flot. Læs med i denne guide og lær mere om, hvordan du skal bære dig ad. Du får et par råd til, hvad du skal gøre, og til hvad du i hvert fald ikke skal gøre.


Sådan skal du vedligeholde dit Linoleumsgulv

Du beskytter dit linoleumsgulv bedst ved at undgå, at der er skidt og sand på det. Derfor er det en rigtig god ide, at feje eller støvsuge det hver dag. Et tip er, at undgå at vaske gulvet så meget, men hvis det bliver brugt meget, og det bliver meget beskidt, kan du også sagtens ofte tørre det over med en hårdt opvredet moppe eller klud med rent vant. Sørg altid for, at der ikke efterlades vand på gulvet, og tør evt. efter med en tør klud.

Derudover er det en god ide at putte filtmærker under både stole og borde. Desuden skal du være forsigtig, når du flytter rundt på møblerne, da de kan skrabe hen af gulvet, og det kan lave ridser i linoleumsgulvet.

Når du har et linoleumsgulv, er der også noget, du i hvert fald IKKE skal gøre. Det er vigtigt, at du:

  • Undlader at vaske gulvet for ofte
  • Ikke bruger særlig meget vand i forbindelse med gulvvasken
  • Fjerner pletter hurtigt og effektivt lige efter, at de er kommet


Brug ikke disse rengøringsmidler på dit linoleumsgulv

Når du er linoleumsgulv, skal du være opmærksom på, hvilket rengøringsmiddel, du bruger. Som udgangspunkt skal du ikke bruge rengøringsmidler med en PH værdi på mere end 9, og derudover skal du undgå produkter såsom:

  • Brun sæbe
  • Klor
  • Salmiak
  • Acetone
  • Ovnrens
  • Afløbsrens
  • Gulvlak
  • Fedtfjernende rengøringsmidler som sulfo
  • Skurepulver

Disse produkter kan gøre, at du ødelægger overfladen på dit linoleumsgulv, og dit linoleumsgulv vil derfor blive mere modtageligt overfor skrammer og ridser, hvilket vil gøre, at det hurtigere slides ned. Er du kommet til at bruge en af ovenstående rengøringsmidler, kan du bruge linolie, der mætter linoleumsgulvet igen. 

Related links

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen