Gå til indhold
Maling af vinduer
Maling af vinduer

Blogindlæg -

Sådan maler du dine vinduer bedst

Gør forarbejdet grundigt!

Som med mange andre praktiske gøremål, opnår du også det bedste resultat af vinduesmalingen ved at have gjort dig et grundigt forarbejde. Gør dig selv den tjeneste at bruge lidt ekstra tid her og få det mangefold igen ved det flotte resultat.

Start med at skrabe vinduets flader ned for at få den gamle maling af. Er malingen ved at krakelere er dette trin specielt vigtigt. Du kan forsøge at få så meget maling af som muligt ved at bruge en skraber, så du kommer helt ned til træværket. Hvis ikke du kan få alt malingen af, er du nødt til at gå i gang med det grove sandpapir eller en lille slibemaskine, der kan klare arbejdet for dig. Start med det grove sandpapir, skift undervejs til et middelkornet sandpapir og slut af med den fine slags. Når du sliber vinduesrammerne, er det vigtigt, at du ikke rammer ruderne, da sandpapiret blot vil give ridser.

Efter nedslibningen skal vinduerne vaskes godt ned. Til nedvaskningen skal du bruge en god grundrens, så du får fjernet alt skidtet fra vinduesrammerne. Skulle du opleve revner, mærker eller lignende, kan du bruge en træspartelmasse til at lukke hullerne med.

Inden du skal til rigtigt at male, skal du være grundig med afdækningen, så der ikke kommer maling andre steder end på vinduesrammerne.

Hvilken maling skal du bruge til vinduerne?

Der findes flere forskellige malingstyper, nogle foretrækker transparent og andre halvdækkende træbeskyttelse. Plastalkydmalinger i form af træbeskyttelse eller vinduesmaling er en af de mest anvendte til maling af vinduerbåde inde og ude, da den både har en god vedhæftning, god vejrbestandighed samt en hurtig tørretid.

Vandbaserede produkter som akrylmaling kræver en god bund og kan bruges oven på tidligere lag af både vandbaserede eller terpentinbaserede produkter. Det trænger ikke lige så godt ind i træet, men lægger sig i stedet som en god vejrbestandig og fleksibel overflade.

Uanset hvilken type maling du vælger at bruge, så skal produkterne kunne arbejde sammen og helst fra samme producentserie, og det er desuden vigtigt, at du overholder anvisningerne.

Malermesterens gode råd

  • Mal ikke i regnvejr, i kraftig blæst eller i direkte sollys!
  • Start i god tid, så malingen er håndtør, inden duggen falder.
  • Start med en grundig vinduesrens af karm og ramme. Skyl grundigt efter for at fjerne sæberester.
  • Vurdér hvor meget trækværket trænger til maling.
  • Bart træ grundes med grundingsolie inden malingen.
  • Mal paletterne med vinduesmaling.
  • Mal hele vinduets karm og ramme med vinduesmaling og følg tørreanvisningerne på emballagen.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen