Gå til indhold
Hvordan virker Invisalign?

Blogindlæg -

Hvordan virker Invisalign?

Hvad er Invisalign?

Hvis ikke du allerede har hørt om Invisalign, kan du med fordel læse med her og blive klogere! Invisalign har fuldstændig revolutioneret tandretning og har gjort det populært for også voksne at gøre noget ved de tænder, der sidder og peger de forkerte veje.

Der kan være mange gode grunde til at få foretaget tandretning, selv efter man har nået voksenalderen, og med Invisalign har kosmetisk tandretning aldrig været lettere. Invisalign er nemlig en usynlig tandbøjle, der lidt efter lidt retter dine tænder ind på plads, så du efter den færdige behandling, og det endelige forløb er slut, stolt kan vise dit nye, lige smil frem.

Diskret og effektiv tandretning

Invisalign giver en effektiv, men ikke-indgribende tandretning, hvor du med forskellige usynlige tandbøjler lidt efter lidt retter tænderne til, til du når det ønskede resultat. Før du får bøjlerne, vil du få foretaget en grundig forundersøgelse, og med udgangspunkt i denne, vil tandlægerne lave en nøje planlagt behandlingsplan til dig. Invisalign-bøjlerne følger nøje din behandlingsplan, så det kun er bestemte tænder, der bliver rykket på ved de enkelte stadier. Netop dette giver et meget effektivt og kontrolleret forløb, hvor

Invisalign-behandlingen kan være mellem 6 og 18 måneder, og alt afhængigt af, hvor store og varige ændringer, du ønsker dig, kan forløbet variere en smule, ligesom med almindelige tandbøjler. Gennem behandlingen bliver du løbende tjekket af din tandlæge for at være sikker på, at alt forløber, som det skal. Har du nogle spørgsmål til din behandling undervejs, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte din tandlæge, der kan give dig gode råd med på vejen.

En hverdag med Invisalign

Så snart man først er kommet i gang med Invisalign-behandlingen, er det de færreste, der rigtig bemærker bøjlerne. Der kan opstå en smule ubehag i de første par dage af hvert nye stadie, da tænderne lige skal vænne sig til den nye bøjle, men da stadierne laver små ændringer lidt efter lidt, er det sjældent noget, der rigtigt generer.


Dog er det vigtigt at foretage den nødvendige daglige vedligeholdelse af skinnerne, der skal skylles og børstes let morgen og aften. Desuden skal skinnerne tages af, når du spiser, hvilket naturligvis også lige er en ny vane, man skal have gjort sig. Da der hverken er nogle metaltråde, elastikker eller andet, der tager en tilbage til folkeskolens tandbøjler, behøver du med Invisalign heldigvis ikke at skulle bekymre dig om, hvad du spiser.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen