Gå til indhold
Hvordan bliver man bedemand?

Blogindlæg -

Hvordan bliver man bedemand?

En bedemandhåndterer og tager sig af praktiske forhold samt opgaver i forbindelse med bisættelser og begravelser. Som bedemand er du ansvarlig for det administrative i relation til afdøde efter aftale med dennes pårørende. Der er derudover et menneskeligt aspekt ved jobbet i form af professionel støtte, møder og samtaler i pårørendes hjem samt tilstedeværelse og eventuel kørsel med afdøde efter endt bisættelse. Bedemanden kan desuden være ansvarlig for klargørelse af afdøde i form af påklædning og. Lign. samt være bindeled mellem kirken og de pårørende.

Bedemandsuddannelsen

Der er ikke et specifikt krav til uddannelse, hvis du ønsker at blive bedemand. Det er dog muligt at tage bedemandsuddannelse hos danske bedemænd, som mange i branchen vælger at gøre. Bedemandsuddannelsen kan give dig en masse brugbar erfaring og kompetencerne til at agere og fungere i branchen, dette indebærer bl.a.:

  • Oplæring indenfor lovgivning og regler vedrørende kirkelige tjenester, sociale forhold, arv- og skifte, sundhed, arbejdsmiljø, markedsføring m.m.
  • Forberedelse til og oplæring i sorghåndtering og forståelse af de psykologiske lag i forbindelse med begravelser og bisættelser
  • Vejledning i at varetage bedemandens udadvendte og tydelige rolle ved borgerlige begravelser
  • Introducering til brancheforhold, hjælpemidler og praktiske opgaver
  • Forbedring af samtaleteknik og samtale med fagfæller om etiske dilemmaer samt overvejelser i jobbet som bedemand
  • Socialt samvær og sparring med andre ligesindede bedemænd
  • Efter endt uddannelse kan du kalde dig eksamineret bedemand

Uddannelsen består af følgende 3 moduler:

  • Praktik i form af praktisk afprøvning af bedemandens funktioner og arbejdsforhold. Der kræves minimum 1 års praktik.
  • Teoretiske forløb med dertilhørende teoretiske prøver. Disse prøver omhandler emnerne: Etik, kulturhistorie, sorgens faser, psykologiske aspekter, kommunikation og samtaleteknik, personlig afklaring og relevant lovgivning.
  • Eksamen bestående af en vedledende samtale med rådgivning ens virke i branchen samt afsluttende eksamensopgave og uddeling af eksamensbevis.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen