Gå til indhold
Hvad er IKT?

Blogindlæg -

Hvad er IKT?

Definitionen af det omtalte IKT

IKT er en ganske almindelig og udbredt betegnelse inden for byggebranchen nu om stunder. Men her vil du alligevel få en overordnet gennemgang af begrebet og blive klogere på, hvad formålet med IKT er. IKTer en forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi, hvilket vil sige, at termen dækker over den digitale del af et byggeri.

Siden 2013 har det været lovpligtigt at anvende IKT-værktøjer i forbindelse med alle offentlige byggeprojekter, der overskrider en vis beløbsgrænse. Af denne grund er IKT blevet en fast vending inden for byggebranchen, og alle bør i dag vide, hvad det handler om.

Hvad menes der med IKT-værktøjer?

Ved de helt store byggerier er der rigtig meget information, som der skal holdes styr på. Byggeprocessen involverer en masse forskellige hoveder og hænder, der er fordelt på forskellige arbejdsniveauer, og som har forskellige fagområder og dertilhørende ekspertviden. Et typisk byggeri af en vis størrelsesorden har både en arkitekt, bygherre, diverse håndværkere og leverandøre tilknyttet. Der er dermed rigtig mange informationer, der skal udveksles på kryds og tværs.

Et IKT-værktøj kan hjælpe med at holde kommunikationsvejene åbne og farbare. Der findes en bred vifte af forskellige IKT-værktøjer på markedet, og det handler i al sin enkelthed om at finde lige netop den type IKT, som kan imødekomme det aktuelle behov. Mere specifikt udgøres IKT af en digital platform, hvorpå alle relevante informationer kan opbevares og tilgås, og alle kommunikationstråde mellem de mange parter gemmes til eftertiden.

Grundessensen af IKT er, at alle skal have mulighed for at indgå i kommunikationen. Derved sikres den bedst mulige byggeproces, idet alle fagligheder kommer til orde. Derudover er der den kæmpe fordel ved IKT, at al information ligger samlet i en mappe så at sige. Der er ikke en labyrint af digitale genveje, og der er ikke noget vigtigt, som går tabt i byggeriets hede.

Indgå klare IKT-aftaler

Som allerede nævnt, er det vigtigt at udvælge de IKT-værktøjer, som er bedst egnede til det pågældende byggeri. Det skal overvejes nøje hvem, der er involveret i processen, og hvem, der har behov for at kunne tilgå det kommunikationsforum, som IKT tilbyder. Et stort, offentligt byggeprojekt bør derfor indledes med, at der kommer klare IKT-aftaler på plads. Alle ansvarshavende på projektet skal være sat godt ind i de pågældende IKT-værktøjer, så kommunikationen og informationsstrømmen kan flyde frit fra første færd.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen