Gå til indhold

Blogindlæg -

Årets Brugtbil 2020

De bedste brugte biler fra 2020

Er du på jagt efter en ny brugt bil?

Flere og flere danskere vælger årligt at investere i brugte biler frem for nyproducerede biler hos diverse bilforhandlere. Flere kan se de mange fordele, der er forbundet med at købe brugte biler i stedet for nye. Er du selv på jagt efter din nye brugte bil, er dette indlæg lige noget for dig. Vi har nemlig samlet dette års finalister til årets brugtbil og afslører også vinderen, så du ved, hvilke brugtbiler du skal holde øje med.

Årets Brugtbil 2020

Det er efter en umådeligt tæt optælling, at brugtbilseksperterne fra FDM måtte kåre Seat Leon som Årets Brugtbil 2020. Seat Leon kan både fås med nødbremse og adaptiv autopilot, og da den derudover også har trykskærm med Apple Carplay, vinder den som et både sikkert og moderne valg på brugtbilsmarkedet. I 2019 vandt den syvende generation af Volkswagens Golf, der baserer sig på samme teknologi som Seat Leon. Netop dette vidner om en teknologi og en bil, der holder.

Alligevel må Seat Leon dele prisen med Kia Ceed, da begge biler fik lige mange point i den samlede optælling af juryens stemmer. Sammenlignet med Seat Leon fås Kia Ceed i en smule lavere prisklasse, hvilket selvfølgelig er fordelagtigt, når man er på jagt efter en brugt bil. Dog har den ikke den automatiske nødbremse, der vejede tungt for Seat Leons sejr. I stedet køber man Kia Ceed med op til 7 års fabriksgaranti, så selvom du køber en brugt bil, kan du stadig opleve at have flere års garanti.

Hold øje med disse brugte biler

Der er også god grund til at holde øje med de øvrige biler, der også nærmede sig en sejr i kampen om Årets Brugtbil 2020, og måske der netop er én af disse, der særligt udmærker sig til at passe til dine behov. Den samlede rangering så således ud:

  • 1. Seat Leon
  • 2. Kia Ceed
  • 3. BMW 3-serie
  • 4. Mercedes-Benz A-klasse
  • 5. Skoda Superb

Er du på udkig efter brugte biler i Fredericia, og har du brug for hjælp, rådgivning eller flere informationer om markedets bedste brugte biler, kan du altid kontakte din lokale brugtbilsforhandler eller dit lokale autoværksted.

Related links

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen