Pressemeddelelse -

Plastplader til dit DIY-projekt!

Plastplader

Hos Deigaard Plast finder du altid et stort udvalg af forskellige plastplader som du kan bruge til en lang række projekter. Vi har mange forskellige størrelser, plastmaterialer og farver, så lige meget om det er et lille gør-det-selv projekt eller en større reparation af drivhuset, så har vi helt sikkert et materiale der egner sig.

Der findes nok flere former for plast end du lige umiddelbart forestiller dig, og de har alle en lang række egenskaber, der gør dem specielt egnede til for eksempel varme, kulde, pres, bøjning og lignende. Blandt vores store udvalg finder du blandt andet akrylplader (PMMA/Plexiglas), polycarbonat plader, PETG-plader og opskummet PVC. Herudover er vi leveringsdygtige i plastplader af typerne hårde PVC-plader, polyethylen-plader og polystyrenplader.
Nedenfor kan du læse mere om nogle af typerne.

Hård PVC

Denne type PVC er en speciel type, der oftest bruges til byggeri, hvor der er brug for et stærkt materiale, der både kan bruges indendørs og udendørs.

Hård PVC bruges blandt andet til vægbeklædning i bygge- og maskinindustrien, og til el-tavler. Hårde PVC-plader er anvendelige, hvor der er brug for god slagfasthed og kemikalieresistens.

Dette materiale bruges ofte også til vinduer, døre, tagrender og flere andre, og kan altså tåle vind og vejr. Du vil også se plastplader i hård PVC brugt til drivhuse og lignende

Polycarbonat

Polycarbonat er en termoplastisk polymer, der bruges til projekter hvor der er brug for gennemsigtighed og styrke.

Har du brug for gennemsigtige plastplader med høj slagstyrke og gode optiske egenskaber kan vi tilbyde polycarbonatplader. Vi har både polycarbonatplader uden og med UV-coating. Pladerne kan bruges både ude og inde, og vi har dem også i røgfarvede, som er velegnede til bl.a. Bådvinduer. I andre industrier bruges polycarbonat også til glas og briller, men fordi materialet let ridses, vil det i mange tilfælde være coated med et beskyttende lag.

Polyethylen (PEHD)

Polyethylen er den mest anvendte plasttype. HDPE står for High Density Polyethylen, og skrives også som PEHD. PEHD-plader har god slidstyrke og anvendes ofte til glidelister eller slidplader, hvor der kræves et robust og slidstærkt underlag. PEHD er også egnet til kontakt med fødevarer og kan f.eks. anvendes som skærebrætter eller skæreplader.

Akrylplader (Plexiglas)

Skal der bruges nyt glas til drivhuset, billedrammer, forsatsruder eller skal der laves en montre eller nyseskærm, så er det ofte plexiglas / akrylplader, der efterspørges. Udover klar og opal akryl, har vi meget farvet akryl at vælge imellem. Så hvis der skal kulør på dit drivhusglas, kan vi også klare det. Akrylglas er også rimelig let at arbejde med derhjemme, hvis du har udstyret i orden. Husk at plader i akryl og andre plastplader kan være skarpe hvis de knækker, så hvis du selv skal skære pladen til, så husk at bruge sikkerhedsudstyr som handsker, sikkerhedsbriller og et godt underlag.

PETG

PETG-plader bruges ofte som alternativ til plexiglas eller polycarbonat plader. De er transparente og slagfaste, og har stor holdbarhed. PETG-plader er derfor anvendelige til afskærmning, ruder eller montrer og lignende.

Denne plasttype egner sig dog ikke godt til høje temperaturer over 65 grader - men så længe du skal bruge den til projekter som ovenfor, er det meget oplagt.

Related links

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • bolig
  • have
  • køkken
  • hobby
  • plast
  • hus
  • diy
  • plastik
  • plastplader
  • plastindustri
  • akryl
  • doityourself
  • hobbyprojekter

Regions

  • Hovedstaden