Gå til indhold
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil

Pressemeddelelse -

Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil

En Porsche Taycan dekoreret med tegninger er den officielle eventbil for årets udgave af Sportscar Event. Den elektriske sportsvogn skal være med til at gøre en forskel for kræftramte børn i Danmark.

Når 2024-udgaven af Sportscar Event skydes i gang på H.C. Andersen Airport i Odense den kommende weekend, er det med en Porsche som bannerfører. Midtpunktet for det velgørende arrangement, som har mere end 20 år på bagen, er nemlig Børnenes Bil, som i år er en Porsche Taycan 4S, stillet til rådighed af Porsche Danmark.

Den fuldt elektriske Porsche er ganske unik, da den er dekoreret af børnene selv og dermed fremstår med massevis af kreative tegninger. Det iøjnefaldende design suppleres af 490 friske hestekræfter, som får den firedørs sportsvogn til at sprinte fra 0-100 kilometer i timen på blot fire sekunder, før den rammer en topfart på 250 kilometer i timen.

Har doneret mere end 24 millioner kroner

Med disse præstationer passer den kraftfulde Porsche perfekt til Sportscar Event, som netop handler om den oplevelse, en hurtig sportsvogn kan levere. Bag Sportscar Event står nemlig en velgørende fond, som sammen med en lang række sponsorer afholder tre årlige arrangementer, hvor det mod betaling er muligt at få en hæsblæsende tur som passager på en lukket bane. De eksotiske sportsvogne køres af ejerne selv, som frivilligt stiller op.

Arrangementerne gør det muligt for Sportscar Event hvert år at videregive en stor mængde midler til primært Børnecancerfonden samt TrygFondens Familiehus og Børnehospice Lukashuset. Siden 2002 har fonden doneret mere end 24 millioner kroner, som har været med til at gøre en positiv forskel for alvorligt syge børn.

Afvikles tre forskellige steder i Danmark

Udover de offentlige arrangementer – som i 2024 afvikles tre forskellige steder i Danmark – sørger Sportscar Event selvfølgelig også for, at børnene selv har mulighed for en oplevelse. Således afholdes der i forbindelse med hvert arrangement også en børnedag for familier med kræftramte børn. Første arrangement blev afholdt i Odense den 7. maj, hvor radio- og TV-vært Felix Smith var bag rattet af Børnenes Bil som ambassadør for Sportscar Event.

– Vi er stolte og meget ydmyge over at være en del af Sportscar Event og støtte en fond af ildsjæle, som gennem mange år har været med til at gøre en forskel for sygdomsramte børn og deres familier. Vi håber og tror på, at vi med vores bidrag kan være med til at give disse mennesker et lille opløftende og mindeværdigt indspark i et ellers barskt sygdomsforløb, lyder det fra PR- og marketingchef hos Porsche Danmark, Katrine Bleeg.

– Sportscar Event er utroligt glade og taknemmelige for, at Porsche Danmark i år støtter op om vores sag. Børnenes Bil er med til at sætte endnu mere fokus på børn med kræft, som vi gennem vores donationer til primært Børnecancerfonden arbejder for. Sammen med Porsche Danmark og vores mange andre sponsorer glæder vi os til en ny sæson med fartfyldte oplevelser i den gode sags tjeneste, lyder det fra eventchef hos Sportscar Event, Dorte Lassen.

Sportscar Event 2024

11. maj – H.C. Andersen Airport, Odense
2. juni – FDM Sjællandsringen, Roskilde
24. august – FDM Jyllandsringen, Silkeborg

Læs mere om Sportscar Event her.

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Relateret materiale

 En omfattende gratis opdatering til hele Taycan-modelrækken

Forbedret hele vejen rundt: Ny softwareopdatering er nu tilgængelig til Porsche Taycan

Siden introduktionen i 2019 er der blevet leveret mere end 75.000 eksemplarer af den fuldt elektriske Taycan. Nu kan du som ejer glæde dig til en softwareopdatering, som opgraderer enhver Taycan til en 2023-model.

Den nye og omfattende softwareopdatering til Porsche Taycan vil blandt andet, afhængigt af bilens leveringstidspunkt, give ejerne nye fordele som øget effektivitet samt nye featur

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark

Banevingen 6
2200 København N
Danmark