Pressemeddelelse -

Polestar udvider succesfulde hjemmetestkørsler til store dele af Danmark

Det skal være nemt og overskueligt for danskerne at prøvekøre den nye, populære performance-elbil Polestar 2. Derfor tilbyder Polestar fra i dag at køre bilen hjem til danskernes hoveddør i store dele af Danmark, så de ikke behøver at møde fysisk op i et af de fem Polestar Destinations. Tiltaget er en del af Polestars strategi om at levere en moderne, digital og gnidningsfri kundeoplevelse fra start til slut.

Nu er der mere godt nyt for alle bilinteresserede, der gerne vil prøvekøre den nye Polestar 2, men som ønsker mere fleksibilitet i hverdagen. Polestar udvider nemlig sine hjemmetestkørsler i store dele af Danmark, så endnu flere danskere nemt og bekvemt kan prøvekøre en Polestar 2 fra privatadressen eller arbejdspladsen.

Polestar giver således danskere i en radius af 45 minutter fra Polestar Destinations i henholdsvis Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg en unik og fleksibel mulighed for at lære Polestar 2 at kende. Polestar lancerede for få uger siden hjemmetestkørsler for alle danskere i en radius af 45 minutter fra Polestar Destination i København, hvilket har vist sig at være en stor succes.

“Vi oplever en stor efterspørgsel efter fleksibilitet og digitale tiltag, der giver flere muligheder i hverdagen for den klassiske bilkunde. Det er derfor en stor glæde, at vi nu kan udvide hjemmetestkørelserne til store dele af Danmark og give Polestar-interesserede danskere den fleksible løsning. De danske forbrugere har allerede taget exceptionelt godt imod tilbuddet og værdsætter, at vi kommer til dem,” siger adm. direktør for Polestar i Danmark, Henrik Bang.

Elektrisk mobilitet og godt design vækker genklang hos danskerne

Siden Polestars lancering i Danmark sidste år har mere end 4.000 testkørsler fundet sted, og Polestar har for alvor cementeret sin position som et innovativt bilbrand, der går forrest mod en mere bæredygtig mobilitet.

“Godt design, solide materialer og gode køreoplevelser vækker genklang hos danskerne i både de større og mindre byer, ligesom elektrisk mobilitet vinder stigende indpas i hele Danmark. Vi er stolte over at at være med til at imødekomme det momentum, der er blandt forbrugere lige nu,” siger Henrik Bang,

De nye lokale hjemmetestkørsler lanceres som et supplement til den eksisterende prøvekørsel fra Polestar Space på Gammel Mønt i København og de fem Polestar Destinations i henholdsvis Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg og træder i kraft i dag.

Bilen køres ud til den valgte lokation af en produktspecialist fra Polestar, som giver en grundig introduktion inden prøvekørslen. Det er valgfrit, om man vil køre alene eller have Polestar-specialisten med som passager. Fælles for alle prøvekørsler er, at den pågældende bil rengøres og desinficeres, inden turen starter. Testkørslerne i Polestar 2 er gratis og skal bookes via Polestars hjemmeside her.

For mere information, kontakt

Marlene Hyre-Dybbro, Polestar Danmark, marlene.hyredybbro@polestar.com
Cassandra Kjellberg Hemmingsen, Holm Kommunikation, ckh@holm.dk

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • polestar 2

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale