Pressemeddelelse -

Polestar planlægger at producere den elektriske roadster-konceptbil som Polestar 6

GÖTEBORG, SVERIGE - 16. AUGUST 2022. Det svenske performance elbilsmærke Polestar (Nasdaq: PSNY) bekræfter nu planerne om at sætte den elektriske roadster-konceptbil i produktion. Roadster-konceptbilen forventes at blive lanceret i 2026 som Polestar 6, men allerede fra i dag d. 16. august kan interesserede kunder på aktive Polestar-markeder reservere en tid online til at bygge bilen.

“Med den overvældende respons fra forbrugerne og pressen tog vi beslutningen om at sætte denne fantastiske roadster i produktion, og jeg er så begejstret for at kunne realisere dette projekt. Polestar 6 er en perfekt kombination af kraftfuld elektrisk ydeevne og glæden ved frisk luft, som man får med en åben bil," siger Thomas Ingenlath, Polestars administrerende direktør.

Den elektriske roadster-konceptbil, der blev afsløret i Los Angeles i marts som Polestar O₂, bygger på de design-, teknologi- og bæredygtighedsambitioner, der blev fastlagt til konceptbilen Polestar Precept, og demonstrerer Polestars vision for fremtidens sportsvogne.

Cabrioleten med hårdt tag vil blive bygget på Polestars specialfremstillede platform i bonded aluminium. Bilen er udviklet in-house og vil være udstyret med den højtydende, elektriske 800-Volt-arkitektur, som allerede er fastlagt for Polestar 5. Dette omfatter en kapacitet på op til 650 kW (884 hk) og 900 Nm fra en dobbeltmotordrivlinje, en accelerationstid på 0-100 km/t på 3,2 sekunder og en topfart på 250 km/t.

For at fejre lanceringen vil der blive produceret 500 nummererede enheder af en limited-edition LA Concept-særudgave under navnet "Polestar 6 LA Concept edition". Bilerne får den blå farve "Sky", lyst læderinteriør og de unikke 21-tommer hjul fra den originale Polestar O₂-konceptbil.

Nyheden om at sætte Polestar O₂ i produktion markerer samtidig Polestars deltagelse i bilarrangementerne Pebble Beach Concours d'Elegance og The Quail, A Motorsports Gathering under Monterey Car Week i Californien den 18.-21. august 2022.

Der vil løbende blive annonceret flere tekniske detaljer og specifikationer frem mod den forventede lancering i 2026.

Læs mere og reservér her: polestar.com/polestar-6

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • polestar 6

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale

Polestar 2 får YouTube og udvidelser til Range Assistant og Apple CarPlay i nyeste softwareopdatering

Polestar (Nasdaq: PSNY) lancerer nu softwareopdateringen P2.9 over-the-air (OTA) til alle eksisterende Polestar 2-biler. Det er den femtende remote softwareopdatering til Polestar 2, siden OTA-opdateringerne begyndte i 2020. Opdateringen omfatter en række forbedringer, som mange har set frem til samt introduktionen til den integrerede YouTube-app*, der desuden vil være installeret som standard i a

Polestar opruster på detailsiden med et fantastisk flot showroom i Vallensbæk

Polestar (Nasdaq: PSNY), det svenske performance elbilsmærke, slår i dag dørene op til en af de største Polestar Destinations i Danmark. Efter mere end fire måneders gennemgribende opbygning af den imponerende Polestar Destination i Vallensbæk er det svenske elbilmærke klar til at byde danske kunder velkommen indenfor.
Den nye store Polestar Destination, der er tro mod Polestars minimalistiske