Pressemeddelelse -

Polestar og Luminar udvider partnerskab til at inkludere Polestar 5

  • Polestar 3 bliver udstyret med LiDAR-systemet fra Luminar som del af nuværende partnerskab
  • Nyt og udvidet partnerskab udvider omfanget til at gælde fremtidige biler, inklusive Polestar 5
  • Polestar 3 med LiDAR kan bestilles nu på Polestar.com [1]

GØTEBORG, SVERIGE og ORLANDO, FLORIDA – 2. februar 2023. Polestar (Nasdaq: PSNY) og Luminar (Nasdaq: LAZR) udvider deres samarbejde og integrationen af long-range LiDAR-teknologi i fremtidige Polestarbiler. Anvendelsen af LiDAR-teknologi fortsætter med at tage fart i takt med det globale fokus på den næste generation af sikkerhed og autonom selvkørsel.

Det udvidede partnerskab danner grundlaget for at samarbejde om det industrielle design og integrationen af Luminars 3D-laserscanningsteknologi, som Polestars fremtidige biler vil blive udstyret med – nu inklusive den elektriske 4-dørs GT Polestar 5, der forventes at blive lanceret i 2024, og som er baseret på konceptbilen Polestar Precept.

De to virksomheder har et nuværende partnerskab via Volvo Cars, der inkluderer levering af Luminars LiDAR-teknologi til Polestar 3 – Polestars første SUV – som blev lanceret og sat til salg på de første lanceringsmarkeder i oktober 2022. Samtidig med annonceringen er salget af Polestar 3, inklusive LiDAR fra Luminar, rykket frem, hvilket gør det muligt for kunder på udvalgte markedet at bestille allerede nu[1] med forventet levering i 2024[2].

"Luminar er på forkant med long-range LiDAR-teknologi, og dette tættere samarbejde åbner op for mere innovation i vores kommende biler. Vi ser frem til at kombinere vores R&D-ekspertise samt ekspertise for produktdesign, når vi leverer fantastisk LiDAR-integration og egenskaber til Polestar-brandet,” siger Polestars CEO, Thomas Ingenlath.

"Polestars øgede interesse for Luminar og værdien af vores teknologi er fortsat i takt med, at det er lykkedes os at eksekvere i fællesskab. Med dette nye udvidede partnerskab og vores fælles pionerånd flytter vi grænserne for design- og bilteknologi til nye områder for den næste generation,” siger Austin Russell, stifter og CEO for Luminar.

_

Noter til redaktører:

  1. Ordrer begynder på de europæiske og nordamerikanske Polestar-markeder den 2. februar, og herefter følger ordrer i Australien lidt senere i februar. Det er planen, at ordrer i Kina begynder fra midten af april. Ordrer på alle andre Polestar-markeder forventes at begynde på et senere tidspunkt.
  2. De første leveringer af Polestar 3 med LiDAR forventes at finde sted i slutningen af 2024. Leveringer af Polestar 3 uden LiDAR, som verdenspremieren den 12. oktober 2022 åbnede op for, forventes fra 4. kvartal 2023. Der er ingen ændringer i de forventede leveringstidspunkter generelt for Polestar 3 eller i tidsplanen for produktionsserien af Luminars LiDAR uafhængigt af Polestar.

Emner

  • Miljø, energi

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale