Pressemeddelelse -

Polestar lancerer ny Polestar 2 motor-variant

Polestar har vind i sejlene på det danske marked, og nu lancerer det svenske performance elbilsmærke endnu en single motor-version af deres populære model Polestar 2, der gør fastback-modellen tilgængelig for et bredere publikum. Den nye Polestar 2 Standard range Single motor, der giver en rækkevidde på op til 440 km, kan erhverves til en grundpris på 349.000 kr. eller leases fra 3.995 kr.

Der er tryk på kedlerne i Danmark hos det svenske premium elbilsmærke Polestar, der efter få måneder på de danske veje allerede udvider deres sortiment af den efterspurgte model Polestar 2.

Standard range Single motor-versionen er den tredje version Polestar 2 og indeholder et batteri på 64 kW, der giver en rækkevidde på helt op til 440 km. Den nye version af Polestar 2 bliver tilgængelig for et bredere publikum med en grundpris på 349.000 kr., men den kan også leases til attraktive leasingpriser gennem udvalgte partnere.

Selv til grundpris har Polestar 2 stadig den høje kvalitet, de førsteklasses komponenter og den solide køreoplevelse, der adskiller den helt elektriske fastback fra andre biler.

Variant

Batterikapacitet

Max ydelse

Energiforbrug

Rækkevidde (WLTP)

Long range Dual motor

78 kWh

300 kW (408 hk)

660 Nm

19,4 kWh/100 km

Op til 482 km

Long range Single motor

78 kWh

170 kW (231 hk)

330 Nm

17,1 kWh/100 km

Op til 542 km

Standard range Single motor

64 kWh

165 kW (224 hk)

330 Nm

17,1 kWh/100 km

Op til 440 km

Da privatleasing i stigende grad bliver efterspurgt af den moderne bilist, har Polestar for nyligt valgt Nordania Leasing som ny officiel partner for leasing og finansiering, der som led i Polestars digitale strategi skal integrere finansiering og leasing som en del af købsprocessen på Polestars hjemmeside.

Nordania Leasing tilbyder privatleasing af den nye Polestar 2 single range motor med 64 kW batteri fra 3.995 kr. om måneden samt en udbetaling på 15.000 kr., men det vil dog også være muligt at lease den nye udgave af Polestar 2 gennem andre leasingselskaber som fx Leaseplan, Opendo, m.fl.

Innovative udstyrspakker

Polestar 2 er en fempersoners fastback, der kommer med en imponerende standard udstyrspakke, der bl.a. omfatter et innovativt Google automotive infotainmentsystem, kraftfuldt elektrisk drivlinje, smidig manøvrering, innovative digitale funktioner og et futuristisk design.

Ønsker man endnu mere udstyr, kan man med tilkøb af Plus-pakken bl.a. få glæde af fuldt panoramaglastag, kraftig kabinebelysning, tonet bagrude, trådløs mobilopladning, energibesparende varmepumpe og varme i for-og bagsæder samt rat. Med Pilot-pakken får man yderligere funktioner som adaptiv fartpilot og Pilot Assist, intelligente Pixel LED-forlygter, der tilpasser sig bilens omgivelser og forbedrer udsyn i fx tåge, automatisk nedblænding og kamera med 360º-synsvinkel og parkeringsassistent til alle bilens sider, når der skal manøvreres i trange omgivelser.

Variant

Priser fra

Standard range Single motor

350.000 kr.

Long range Single motor

375.000 kr.

Long range Dual motor

399.000 kr.

Udstyrspakke

Performance-pakken

50.000 kr.

Plus-pakken

40.000 kr.

Pilot-pakken

30.000 kr.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • polestar 2

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale

Polestar frigiver eksklusiv performance-softwareopdatering til Polestar 2

København, Denmark – December 7, 2021 - I en lang række europæiske markeder har Polestar frigivet en softwareopgradering til Polestar 2, der blandt andet skærper elbilens reaktionsevne og accelerationshastighed. Performance-softwaren, der kan tilkøbes af indehavere af Long range Dual motor-versionen af Polestar 2, har været tilgængelig siden slutningen af november. Over 400 opgraderinger er allere