Pressemeddelelse -

Polestar 2 får YouTube og udvidelser til Range Assistant og Apple CarPlay i nyeste softwareopdatering

GØTEBORG, SVERIGE - 1. juni 2023. Polestar (Nasdaq: PSNY) lancerer nu softwareopdateringen P2.9 over-the-air (OTA) til alle eksisterende Polestar 2-biler. Det er den femtende remote softwareopdatering til Polestar 2, siden OTA-opdateringerne begyndte i 2020. Opdateringen omfatter en række forbedringer, som mange har set frem til samt introduktionen til den integrerede YouTube-app*, der desuden vil være installeret som standard i alle nyproducerede biler.

“Vi ved, hvor meget vores kunder ser frem til over-the-air-opgraderinger, og jeg er overbevist om, at de nye funktioner og forbedringer vil blive taget godt imod. YouTube er fantastisk til underholdning, mens man lader bilen, og vores opdaterede Range Assistant-app bidrager til endnu mere præcise forudsigelser, og understøtter en forbedret kørestil. Slutteligt har vi tilføjelsen af Apple Maps på førerdisplayet, som er en af mange vigtige opdateringer til Apple CarPlay i Polestar 2,” siger Thomas Ingenlath, CEO for Polestar.

En vigtig opdatering af Polestars Range Assistant-app giver nu føreren mulighed for at overvåge energiforbruget over de seneste 20, 40 eller 100 km med information i realtid, der giver mulighed for at justere ens kørestil for at forbedre effektiviteten. En revideret algoritme, der udregner den forventede rækkevidde, som vises i appen, tager højde for udvendige ændringer samt andre faktorer, der påvirker effektiviteten.

Det er nu også muligt for føreren at kunne se rækkevidden i førerdisplayet, der tager højde for udefrakommende påvirkninger, i stedet for den standardvisning af rækkevidde, der bygger på standardcertificerede data.

Apple CarPlay får udvidet funktionalitet i P2.9, herunder tilføjelsen af ekstra telefon- og medieoplysninger på startskærmens felt, betjening af opkald ved brug af knapper på rattet, ligesom at visning af opkald og Apple Maps vil blive vist på bilens førerdisplay.

_____

*Ikke tilgængelig i Kina eller Sydkorea
YouTube-indhold kan tilgås, når bilen er parkeret.

Google og YouTube er varemærker tilhørende Google LLC.



Emner

  • Miljø, energi

Om Polestar

Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler, der har gjort det til sin mission at forbedre samfundet ved at accelerere overgangen til bæredygtig mobilitet med fokus på design og teknologi. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 27 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet. Virksomheden har som målsætning at skabe den første klimaneutrale bil uden brug af klimakompensationer inden 2030.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt seks danske Polestar Spaces, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.

Polestar 2 blev lanceret i 2019 som Polestars elektriske performance fastback med et avantgarde, skandinavisk design og op til 350 kW. Polestar 3 blev lanceret i slutningen af 2022 som en SUV til den elektriske tidsalder – en stor, højtydende SUV, der leverer sportsvognsdynamik med lav stance og en rummelig kabine. Polestar planlægger at lancere yderligere tre elektriske performancebiler frem til 2026.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale