Gå til indhold
 Car of the Year 2024:  Den nye PEUGEOT E-3008 er i finalen

Pressemeddelelse -

Car of the Year 2024: Den nye PEUGEOT E-3008 er i finalen

59 jurymedlemmer fra 22 forskellige lande har netop stemt den nye PEUGEOT E-3008 i finalen, hvor den sammen med 6 andre kandidater skal kæmpe om den prestigefyldte pris: Car of the Year 2024.

Det er 7. gang i løbet af de seneste 10 år, at PEUGEOT har en model i finalen, som kulminerer den 26. februar 2024, hvor den endelige vinder udråbes i forbindelse med Genève Motor Show. COTY-prisen er den mest eftertragtede hæder i bilindustrien. Der er ingen underkategorier – kun én Car of the Year, som bliver valgt ud fra en long list, der i år bestod af 28 nye bilmodeller. Læs mere om Car of the Year her: https://www.caroftheyear.org/.

Den nye E-3008 er en elektrisk fastback SUV, der tilbyder tre forskellige drivlinjer med en rækkevidde på op til 700 km, en effektiv opladningstid (100 km på 10 minutter) og en energieffektivitet på 14 kWh pr. 100 km.

Designet udstråler tech og modernitet. Kabinen er domineret af PEUGEOT PANORAMIC I-COCKPIT®, der bl.a. består af en svævende, buet 21-tommer HD-panoramaskærm, som kombinerer et head-up-display med en central berøringsskærm.

Den nye E-3008 produceres i Frankrig på Sochaux fabrikken og vil forventeligt blive lanceret på det danske marked til maj 2024.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
CP_P64_COTY_FINALIST_2024
CP_P64_COTY_FINALIST_2024
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
8000 x 5001, 3,85 MB
Download

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark