Gå til indhold
Bilen er den nye ’accessory’ for kvinder

Pressemeddelelse -

Bilen er den nye ’accessory’ for kvinder

I Peugeots undersøgelse ’Bil kend din kvinde’, hvor mere end 3.000 kvinder har tilkendegivet deres ønsker og behov samt holdning til bilen, er beskeden klar. Kvinder vil ikke bare transporteres fra A til B. De har faktisk en holdning til biler – og vil ikke lade sig nøje med et gammelt lig af en stationcar.

Bilen bidrager til dit personlige brand

En bil er ikke bare et transportmiddel, som skal transportere os fra A til B – en bil skal være et værktøj i dagligdagen, der giver os convenience og som i høj grad bidrager til vores personlige brand på niveau med accessories som tasker og sko.

Peugeot Danmark har gennemført en undersøgelse, hvor 3.000 kvinder listede det, de lægger mest vægt på, når de skal købe bil. Fordommen om, at så længe bilen bare er lyserød, så rammer den en kvindelig målgruppe, blev med stor overbevisning modbevidst. For 24 % af de adspurgte kvinder er det bilens design, der er det vigtigste parameter og det topper således listen over faktorer, der vægter højest.

Livsstilsekspert og stylist, Christina Wedel, skriver bilanmeldelser for kvindemagasinet Femina og undersøgelsens resultat falder helt i tråd med hendes oplevelser: ”Kvinder vil altid have en holdning til æstetik. Hvis du præsenterer en håndfuld biler for en kvinde, vil hun ikke kunne lade være med at bedømme den ud fra dens design og udseende.”

At designet er vigtigt, bekræftes af chefredaktør for Femina, Camilla Kjems: ”Det handler jo ikke bare om at finde en bil, som passer til ens behov, men som også passer til ens stil. Det lyder frygtelig overfladisk, men bilen er jo ens trofaste følgesvend, så man skal da vælge en, der afspejler ens personlighed. Lyserøde biler, nej tak! Men gennemført æstetisk design, ja tak!”

Frihed og convenience

Peugeots undersøgelse viser, at en anden meget vigtig faktor for kvinder, når de skal vælge bil, er komfort og convenience – den skal gerne være udstyret med features, som parkeringssensor, aircondition, Bluetooth og USB/Jackstik til smartphone etc., der gør hverdagen lettere og bilturen til en god oplevelse.

”Kvinder skal føle og mærke ting”, fortæller Christina Wedel og fortsætter ”Det er ikke nok at se en bil – en kvinde skal mærke om, hun har det godt og er tilpas i bilen, ligesom tøj!”.
Der hersker ingen tvivl om, at kvinder har en holdning til biler: ”Selvom man ikke som sådan interesserer sig for biler, kan man sagtens alligevel mærke, om en bil føles godt – om sæderne er behagelige eller om bilen ligger godt i et sving. Og tag ikke fejl, selv som medpassagerer har kvinder en holdning.”

Christina Wedel har en klar mission med sine artikler: ”Kvinder skal gøres bevidste om, hvor fantastisk en følelse det er at eje sin egen bil – det drejer sig ikke om potensforlænger og hestekræfter, men om at få en superfed frihedsfornemmelse – det drejer sig om frihed! ”

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
Kvinder vil have biler med lækkert design
Kvinder vil have biler med lækkert design
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5616 x 3744, 10 MB
Download
Media Content Panel
Livsstilsekspert Christina Wedel
Livsstilsekspert Christina Wedel
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1044 x 1351, 644 KB
Download
Media Content Panel
Bilen er den nye ’accessory’ for kvinder
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.docx
Download

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark