Gå til indhold
Morten Jensen og Claus Bertelsen, direktører for henholdsvis Viborg FF og Peter Larsen Kaffe.
Morten Jensen og Claus Bertelsen, direktører for henholdsvis Viborg FF og Peter Larsen Kaffe.

Pressemeddelelse -

Viborg FF indgår i bæredygtigt kaffefællesskab

Viborg FF bliver som den første fodboldklub en del af Circular Coffee Community, som er et forpligtende fællesskab for bæredygtighed.

Det grønne partnerskab mellem Viborg FF og Peter Larsen Kaffe kan i år fejre 50-års jubilæum. Nu er de to viborgensiske aktører klar til at lægge endnu et visionært og forpligtende lag på fællesskabet, og dermed viser de igen, at en sponsoraftale kan bruges til meget mere end at bytte bandereklamer for sponsorkroner. Den kan i høj grad også bruges til at fremme fælles mærkesager. Med sin indtræden i Circular Coffee Community, som er grundlagt af Peter Larsen Kaffe, indgår Viborg FF i et ambitiøst cirkulært samarbejde.

Peter Larsen Kaffe inspirerer
Fremover bliver der udelukkende serveret økologisk kaffe på Energi Viborg Arena, og Viborg FF forpligter sig samtidig til at søge nye og visionære løsninger for anvendelse af kaffegrums og reducere brugen af engangsemballage.

- For os er det et helt naturligt skridt, og i dag er bæredygtighed noget, vi alle skal forholde os til. Vores samarbejde og partnerskab med Peter Larsen Kaffe er dybt forankret, og vi lader os selvfølgelig inspirere af dem, fordi de er blandt de dygtigste i Danmark inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi.

- Med indtrædelsen i Circular Coffee Community har vi forpligtet os til at kigge på grønne løsninger, og vi ser frem til det arbejde og til at præsentere flere tiltag i den kommende tid, siger direktør for Viborg FF, Morten Jensen.

Sport og kaffe er samlingspunkter
Direktør hos Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen, glæder sig over, at Viborg FF nu bliver en del af det cirkulære fællesskab og at virksomhedens samarbejde med fodboldklubben for endnu en dimension:

- Circular Coffee Community handler netop om at samle kræfterne omkring den cirkulære omstilling, som verden har så desperat brug for. Det handler om at få alle engagerede kræfter med. Når Viborg FF nu træder ind i det cirkulære netværk, er det for at skabe forandring, tage ansvar og vise vejen fremad. Præcis som spillerne allerede gør det på banen, gør klubben det nu også udenfor. Det er stærkt, og det passer helt i den ånd, som vores mangeårige samarbejde bygger på, siger Claus Bertelsen og fortsætter:

- Vi er samlet om sporten – og samlet om kaffen. Cirkulær økonomi handler ikke alene om bedre anvendelse af verdens naturlige ressourcer. Det handler også om at skabe løsninger og produkter, som verdens forbrugere efterspørger. På den front er Viborg FF – og sportsverdenen i det hele taget – en fantastisk samarbejdspartner, fordi de har den tætte relation til fans og publikum. Sammen med publikum kan de skabe begejstringen – også for at afprøve fremtidens cirkulære løsninger.

Samarbejde om mange mærkesager
Partnerskabet mellem Viborg FF og Peter Larsen Kaffe og indtrædelsen i Circular Coffee Community indebærer samtidig også et samarbejde med Daka Refood, som er specialister i at omdanne madaffald til grøn energi, og netop kaffegrums indeholder masser af næring.

Viborg FF og Peter Larsen Kaffe samarbejder i forvejen om en lang række andre fælles mærkesager. Tidligere på året indførte de eksempelvis et gensidigt forpligtende etisk kodeks, ”Det Grønne Kort”, som skal sikre fælles fokus på lige rettigheder for alle, nultolerance for krænkende adfærd, nedbrydelsen af tabuer og sportsmanship.

Related links

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Marian Lundholm

Marian Lundholm

Pressekontakt Marketingchef Marketing +45 61439673

Relateret materiale

VFF og Peter Larsen Kaffe for inklusion og mangfoldighed

VFF og Peter Larsen Kaffe for inklusion og mangfoldighed

Når Viborg FF løber på banen til fredagens udekamp i Silkeborg, så bliver det med en speciel udebanetrøje, der skal være med til at sætte øget fokus på inklusion og mangfoldighed i samfundet i anledning af WorldPride, der løber af stablen i København og Malmø i næste uge.

Foto: Dannie Rosenkrantz

Lokale fodboldklubber i kamp for sygdomsramte børn og unge

Fodboldklubberne Viborg FF og Hobro IK benytter sæsonpremieren i NordicBet Ligaen til at støtte op om Knus Kræft, et samarbejde mellem KidsAid, tidligere racerkører og KidsAid ambassadør Tom Kristensen og Peter Larsen Kaffe.

Claus Bertelsen og Morten Jensen

Peter Larsen Kaffe forlænger med tre år som hovedsponsor i Viborg FF

Viborg FF og Peter Larsen Kaffe har været samarbejdspartnere i mere end 50 år, og nu er parterne blevet enige om at forlænge aftalen med yderligere tre år. Således vil den lokale kaffevirksomhed være hovedsponsor og blandt andet fortsat have sit logo på brystet af VFF-spillertrøjerne.

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S

Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark