Gå til indhold
På ARoS serverer de kaffe fra Sipi Falls.
På ARoS serverer de kaffe fra Sipi Falls.

Pressemeddelelse -

Peter Larsen Kaffe lancerer ny, global satsning, som giver håb for verdens kaffebønder

En transparent kaffeindustri til fordel for bønderne, som dyrker kaffen. Dét er ambitionen, når Peter Larsen Kaffe nu introducerer en ny, digital platform på det danske marked, Era of We. Platformen giver kaffebønderne mulighed for selv at fastsætte priser og skabe egne brands, og alle kan følge med. Fra forbruger til kaffebonde. Blandt kunderne er kunstmuseet ARoS, som Peter Larsen Kaffe leverer kaffen til.

Danmarks førende leverandør af økologiske og Fairtrade certificerede kaffebønner, Peter Larsen Kaffe, lægger sig nu i fronten med at disrupte den klassiske kaffeindustri. Firmaet introducerer som de første i Danmark den innovative, globale platform, Era of We - verdens første digitale end to end-løsning, med visionen om at demokratisere kaffeindustrien og skabe forudsætningerne for en mere retfærdig og bæredygtig forretningsmodel i kaffeindustrien.

”Vi står på en brændende platform. På trods af en enorm værditilvækst i kaffeindustrien over de senere år, opererer både kaffebønder og-plantager fortsat under et voldsomt pres. Seneste rapporter viser, at næsten 61 procent af verdens kaffebønder sælger deres kaffe til priser, der ligger under deres produktionsomkostninger”, siger Lars Aaen Thøgersen, der er udviklingschef hos Peter Larsen Kaffe:

”De komplicerede strukturer i kaffehandlen gør, at kaffebønderne ofte står uden mulighed for at forhandle om prisen på deres produkter. Og de mange fordyrende mellemled gør, at de i forvejen får en forsvindende lille del af fortjenesten. Samtidigt står vi overfor en kæmpe generationsudfordring, som kan udløse en global forsyningsmangel på kaffe. Og så kan vi altså ikke længere få den kvalitetskaffe, vi er vant til”, oplyser Lars Aaen Thøgersen

Men alt dét har Era of We potentiale til at ændre, mener Christine Latigo, der arbejder på den ugandiske kaffefarm Sipi Falls:

”Med Era of We går kaffebranchen en ny æra i møde. I mange år har kaffebønderne været usynlige kvinder og mænd i kulisserne, og det har gjort omverdenen blind for de forretningsvilkår, vi opererer under. Nu bliver vi trukket frem på scenen, og det vil ændre spillereglerne fundamentalt,” fortæller Christine Latigo.

Lars Aaen Thøgersen: ”Teknologi er afgørende for forandring i kaffeindustrien”

I sin jagt på effektive veje til forandring har Peter Larsen Kaffe involveret sig i en lang række projekter med fokus på teknologisk udvikling. Senest som deltager i et større forskningsprojekt med blandt andre Københavns Universitet, COWIfonden og ITU, som har testet potentialet i blockchainteknologien. Konklusionen var, blockchain lige nu ikke er nøglen til forandring.

I stedet satser Peter Larsen Kaffe nu på Era og We, og Lars Aaen Thøgersen er optimistisk:

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at teknologi er afgørende for forandring i kaffeindustrien. Og hos Peter Larsen Kaffe ser vi Era of We som tidens bedste bud på en teknologisk løsning, der i stor skala kan fremme den nødvendige forandring. Derfor er vi også utroligt glade for at få mulighed for at introducere platformen på det danske marked, så vi sammen kan skabe bedre vilkår for kaffebønderne og være med til at fremtidssikre kvalitetskaffe,” fortæller Lars Aaen Thøgersen.

Fremmer produktinnovation og forretningsmuligheder

Med Era of We får kaffebønderne - uanset størrelse - mulighed for selv at fastsætte prisen på deres kaffebønner og markedsføre deres produkter direkte til både risterier, forbrugere og alle, som sælger færdigristet kaffe. Fx detailhandel og restauranter. Dermed skaber man en mere effektiv, transparent og retfærdig forsyningskæde, end branchen opererer med nu.

”Vi ønsker at demokratisere forsyningskæden gennem åbenhed og samarbejde,” udtaler Martin Löfberg, stifter og bestyrelsesformand for Era of We og fortsætter: ”Ved at give farmene mulighed for at skabe individuelle brands baseret på deres kaffes unikke karakteristika, hjælper Era of We med at øge værdien af de enkelte kaffefarme og -plantager”.

Gå på opdagelse i kaffe fra Sipi Falls på ARoS

På platformen bliver det muligt at spore kaffen gennem et helt nyt økosystem, og det åbner nye døre for Peter Larsen Kaffes kunder. Her vil de nemlig få adgang til en lang række nye, uopdagede kaffeplantager rundt om i verden – for ikke at nævne større viden om trends omkring kaffebønner og -forbrugere, produktinnovation og priser. Og én af de kunder, der er hoppet med på vognen fra starten, er kunstmuseet ARoS i Aarhus.

”Platformen skaber - som de første - en direkte forbindelse op mellem kaffefarme og vores kunder. Helt uden mellemled. For Aros og vores øvrige kunder rummer det et stort potentiale for nytænkning af produkter og forretningsmuligheder. For eksempel er de altid på udkig efter nye produkter, der kan styrke deres brand – og her er Era of We en helt oplagt kanal, fordi man kan spore den enkelte pose kaffe helt tilbage til kaffebonden. Det skaber ikke bare en god historie, men også helt unikke produkter,” siger Lars Aaen Thøgersen.

Om Era of We

Era of We er verdens første end-to-end-platform, som går efter at disrupte og genopfinde kaffeforsynings-kæden og flytte værdien i kaffebrands tilbage til kaffebønder og forbrugere. Era of We stræber efter at forandre økonomien i forsyningskæden til det bedre og investerer i at kaffen også smager bedre, når man kan stole på at den er havnet i koppen på hæderlig vis. De ønsker at skabe en bevægelse drevet af et fællesskab med passion for, hvor kaffen kommer fra, dens kvalitet og for at sikre, at fremtidens kaffeproduktion er bæredygtig, profitabel og langsigtet.

Læs mere og oplev den nye platform på www.eraofwe.com

Om Peter Larsen Kaffe

Rigtigt mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902. I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering, specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Marian Lundholm

Marian Lundholm

Pressekontakt Marketingchef Marketing +45 61439673
Media Content Panel
Martin Löfberg, Founder og Bestyrelsesformand_1
Martin Löfberg, Founder og Bestyrelsesformand_1
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5472 x 3648, 6,21 MB
Download
Media Content Panel
Lars Aaen Thøgersen
Lars Aaen Thøgersen
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5560 x 3707, 5,9 MB
Download
Media Content Panel
SipiFalls_2
SipiFalls_2
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3024 x 3024, 4,51 MB
Download
Media Content Panel
Sipi Falls kaffe på ARoS
Sipi Falls kaffe på ARoS
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
6000 x 4000, 3,51 MB
Download
Media Content Panel
ARoS kaffe
ARoS kaffe
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1363 x 2045, 1,37 MB
Download

Relateret materiale

Kaffehøsten I Brasilien, der står for 40 procent af verdens kaffeproduktion, er hårdt ramt af både frost og tørke. Det giver udfordringer på verdensplan, men også nye muligheder, mener Peter Larsen Kaffe.

Meldinger om dårlig høst giver højere kaffepriser – men også nye muligheder

Det tegner til en katastrofal kaffehøst i Brasilien, og det betyder ikke alene stigende priser. Det udstiller fundamentalt de uigennemskuelige og uretfærdige mekanismer i handlen med kaffe og de miljø- og klimaudfordringer, som hele branchen er nødt til at løse i fællesskab. Den gode nyhed er, at når udfordringer bliver så tydelige, giver det os muligheder for at gøre noget ved dem.

Lars Aaen Thøgersen (tv), Peter Larsen Kaffe og Jimi Kristensen, Volkerts Fylke er to af samarbejdspartnerne i Circular Coffee Community

Virksomheder skaber forretning i cirkulært fællesskab

Antallet af virksomheder i the Circular Coffee Community vokser støt, og nu begynder de første løsninger og forretningsmodeller for alvor at spire. Det cirkulære kaffefællesskab, der er grundlagt af Peter Larsen Kaffe og svenske Löfbergs, vil gøre kaffe 100 procent cirkulær.

Kaffevirksomhed vil være 100 % cirkulær i 2030

Kaffevirksomhed vil være 100 % cirkulær i 2030

Peter Larsen Kaffe dækker endnu en gang op til nye standarder i kaffebranchen. Virksomheden var den første til at introducere danskerne til økologisk og siden også Fairtrade-certificeret kaffe. Nu er målet 100 % cirkulær anvendelse af alle kaffens ressourcer, og arbejdet er allerede godt i gang, viser selskabets statusrapport 2020.

International Coffee Day den 1. oktober er en oplagt mulighed for at overveje de vaner, der kan hjælpe verdens hårdt trængte kaffefarmere.

Brug Kaffens Dag til at handle for farmerne

Det er langt fra alle, der har grund til at fejre Kaffens Dag, International Coffee Day, den 1. oktober. For mens dagen i store dele af den vestlige verden bliver brugt til at hylde den sorte drik, kæmper mange af verdens kaffefarmere for overlevelse. Men forbrugerne kan bruge dagen til at overveje de vaner, der kan hjælpe farmerne – og i sidste ende redde kaffen.

”Viden og uddannelse er vejen frem. Det oplever jeg i mit arbejde med kaffebønderne. Dem som arbejder målrettet og følger med på markskolerne, de har også succes", siger 27-årige Miriam Nyawira

Peter Larsen Kaffe skaber bedre vilkår for 40.000 farmere

Udviklingsprojekt i Kenya bredes ud til Colombia og Tanzania, og op mod 40.000 kaffebønder bliver en del af projektet Next Generation Coffee, der har til formål at skabe bedre vilkår for farmere og sikre fremtidens kvalitetsbønne.

 Peter Larsen Kaffe og Fairtrade lancerer en VR brille, hvor forbrugeren får mulighed for at opleve hverdagen på en kenyansk kaffefarm hos Samuel og Ester.

Ny teknologi bringer kaffebonden tættere på forbrugeren

Peter Larsen Kaffe lancerer en virtuel rejse , som bringer kaffebonden tættere på kaffedrikkerne. "Hvis vi kan få kaffekunderne til at føle sig tættere på de mennesker, der dyrker kaffebønnerne, er vi et stort skridt nærmere at få dem til at købe kaffe, der er dyrket på mere fair vilkår,” lyder det fra Peter Larsen Kaffe

Der sker noget, når vi mødes

Kaffen smager bedre, når vi mødes om den. Og mødet bliver bedre, når kaffen er god. ☕

SAMLET OM KAFFEN
Vi vil inspirere endnu flere til bevidste kaffevalg, så koppen fyldes med god kvalitet og god samvittighed når vi er SAMLET OM KAFFEN. Kaffe nydes bedst i selskab med Peter Larsen Kaffe og andre du holder af.

PASSION FOR KAFFE SIDEN 1902
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe i Viborg. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige og vi er ca. 70 medarbejdere i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S

Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark