Gå til indhold
KOLDBRYG fra Peter Larsen Kaffe er så stor en succes, at den nu lanceres i udlandet
KOLDBRYG fra Peter Larsen Kaffe er så stor en succes, at den nu lanceres i udlandet

Pressemeddelelse -

Dansk kaffesucces bliver lanceret internationalt

Peter Larsen Kaffes unikke koldbryg kaffe, er blevet så stor en succes, at den nu lanceres internationalt. Salget er 10 gange højere end det forventede, lyder det fra kaffefirmaet.

Kold kaffe. Umiddelbart lyder det ikke særlig rart. Men hos Peter Larsen Kaffe har man raffineret udviklingen af en lækker og velsmagende kold kaffe – som nu er blevet så stor en succes, at udlandet nu også har fået øjnene op for den kolde kaffe. Og hos det Viborg-baserede firma er man begejstrede for kaffens indtog hos forbrugerne.

”Vi har solgt over 25.000 liter af vores KOLDBRYG i 2015 alene i Danmark, og det er endda på første år for produktets lancering. Vores estimat var en tiendedel af det resultat. Så det er vi meget tilfredse med, når man tænker på, at vi var de første på markedet med koldbrygget kaffe”, siger udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen

Derfor bliver KOLDBRYG nu lanceret i lande som Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, og de baltiske lande. Og hos Peter Larsen Kaffe glæder man sig til at se, hvordan forbrugerne i de lande vil tage i mod KOLDBRYG.

”KOLDBRYG giver en helt anden smagsoplevelse. Der er tale om friskristet, økologisk kaffe, der har ligget i koldt vand i over 16 timer. Derefter bliver den filtreret, og resultatet er en blød og sød kaffe, der samtidig er opkvikkende. KOLDBRYG kan drikkes direkte fra flasken eller serveres i glas med isterninger. Den passer også perfekt til at blive blandet med mælk til en lækker iskaffe – eller sågar være ingrediens i kaffedrinks, kager og madlavning. Hvert år er Peter Larsen Kaffe massivt tilstede på festivalerne, og her inddrager vi kunderne, der kommer fra alle verdenshjørner, i udviklingen af nye kaffeprodukter. Så det er i princippet kaffedrikkernes egne inputs, KOLDBRYG er lavet ud fra, så jeg forventer, at de vil tage godt i mod kaffen rundt omkring i de andre lande, siger Lars Aaen Thøgersen.

Ud over at smage godt, så kan man også drikke kaffen med rigtig god samvittighed, da KOLDBRYG både er økologisk og brygget på Fairtrade-certificeret kaffe.Kaffen bliver sendt ud på de nye markeder i løbet af foråret under navnet Löfbergs Cold Brew, og bliver i første omgang lanceret i to forskellige versioner – en naturel og en med lakridssmag.

Emner

Kategorier


Peter Larsen Kaffe er en 114 år gammel, dansk virksomhed, som målrettet arbejder på at trække kaffekategorien i en mere bæredygtig retning. Siden start 90’erne er vi gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. Dette fokus på altid at stræbe efter mest bæredygtige og miljørigtige løsninger kombineret med høje krav til råvarekvaliteter og håndværksmæssige kompetencer har drevet vores udvikling og medvirket til, at Peter Larsen Kaffe anno 2016 er et respekteret og anerkendt varemærke i forbrugernes bevidsthed.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S

Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark