Hvorfor er kaffen truet?

Overskrifter som den her er lige til at få kaffen galt i halsen over. Men måske skal vi glæde os over, at vi overhovedet har kaffe, vi kan få galt i halsen. For verdens kaffeproduktion er truet. Klimaforandringer og udsultning af kaffefarmerne betyder, at både arealer egnet til kaffedyrkning og de farmere, der skal dyrke dem, inden for få år risikerer at være så kraftigt reduceret, at kaffe bliver en mangelvare.

Derfor arbejder Peter Larsen Kaffe på flere måder for at forbedre indtjening og vilkår for verdens kaffefarmere og for at bekæmpe klimaforandringerne. Noget af det fortæller vores udviklings- og kommunikationschef, Lars Aaen om i JP’s artikel, som desværre kræver abonnement for, at du kan komme til at læse den. Hvis du har det, og hvis du bekymrer dig om kaffe, så læs endelig. Har du ikke det, men vil alligevel gerne vide lidt om, hvad det handler om, så læs videre her.

Kaffe er verdens næstmest handlede råvare med en årlig omsætning, der overstiger 200 mia. dollars på verdensplan. Hvilket også er en del af problemet. Kaffens værdikæde er nemlig både lang, kringlet og lige så uigennemsigtig som en god,mørkristet espresso. Sikkert er det dog, at kun sølle 10 pct. af de ca. 200 mia. dollars ender i de lande, der rent faktisk producerer kaffen. Og en forsvindende lille del heraf ender hos kaffefarmerne.

Den internationale kaffeindustri står over for en række akutte udfordringer, som vi er nødt til at tage fat på at løse, hvis vi også vil være sikre på at kunne drikke god kaffe i fremtiden. Her er et kort overblik over nogle af de største trusler mod verdens kaffeproduktion.

1. Kaffens værdikæde

Kaffebønner kan gå igennem mange forskellige handels- og produktionsled fra høst til brygning. I nogle tilfælde helt op til 150 led! Det siger sig selv, at hvis alle led i en sådan værdikæde skal tjene penge, kan der ikke være meget til hver enkelt. En stor del af værdien bliver skabt i de led i værdikæden, der ligger langt fra de lande, og farmere, der producerer kaffen. Køb og salg, transport, ristning, markedsføring, detailsalg, kaffebaren osv.

2. Farmernes indtjening og levevilkår

Taberne i værdikæden er oftest kaffefarmerne, hvis i forvejen beskedne del af fortjenesten, ligesom prisen på råkaffe, ligger på stort set samme niveau som for 25 år siden. Hvis man tager inflationsraterne i de kaffeproducerende lande med i regnestykket, betyder det, at kaffefarmerne har mistet op til to tredjedele af deres indtjening siden 1990’erne. Læg dertil, at farmerne bliver presset yderligere på de i forvejen lave priser, og her spiller de 10 globale kaffekoncerner, der aftager sammenlagt 35 pct. af verdens kaffeproduktion en væsentlig rolle. Jævnligt dukker fortællinger op, hvor hele familier, inklusiv børn helt ned til 5-6-års alderen, må hjælpe til med at høste kaffebønnerne for at familien overhovedet kan overleve.

Gennemsnitsalderen blandt kaffefarmere er høj, og det skyldes blandt andet den lave indtjening. Få unge har lyst til at gå ind i branchen, og gennemsnitsalderen for en kaffefarmer i Kenya er eksempelvis 63 år. Den gennemsnitlige levealder i landet er 67. Hvis ikke det bliver mere attraktivt for unge i Kenya, og andre kaffeproducerende lande, at dyrke kaffe, vil der snart ikke være nogen tilbage til at gøre det.

3. Klimaforandringer og kvalitet

Der findes to altdominerende kaffesorter: Arabica og Robusta, og de bliver dyrket i et bælte omkring ækvator, hovedsageligt i Sydamerika, Afrika og Vietnam. Arabica er den mest eftertragtede og udgør ca. 70 pct. af verdens kaffeproduktion. Men Arabica er meget følsom over for temperaturændringer, nedbør og sygdomme.
Klimaforandringerne betyder, at de arealer, der egner sig til at dyrke kaffe, primært Arabica, forandrer sig, og dermed er mange af dem ikke længere egnede til dyrkning. Det, sammenholdt med forbrugernes forventning om lave priser, primært i supermarkedet, betyder også, at kvaliteten af den kaffe, der bliver solgt, falder. Der bliver ganske enkelt længere mellem de gode kaffebønner, og derfor falder mange kaffeproducenter for fristelsen til at sænke standarden og blende både dårligere bønner og andre sorter i de færdige produkter. Når pris vinder over kvalitet, er det med til at presse kaffefarmerne yderligere.

4. Vanetænkning

Kaffe, som vi kender det, er blevet dyrket, brygget og drukket siden 1400-tallet, og man fristes næsten til at tro, at tiden har stået stille siden da. I hvert fald er det stadig kun en forsvindende lille del af kaffetræet, nemlig bærrene, der indeholder kaffebønnerne, som bliver udnyttet. Og det stort set kun til at producere kaffe. Men kaffeplantens samlede biomasse er enormt attraktiv og næringsrig og kan bruges til meget andet. Hvis man bryder med vanetænkningen og udvikler andre produkter af kaffetræernes, vil det give mulighed for at øge kaffefarmernes indtjening.

5. Uvidenhed og ligegyldighed

Selvom kaffens værdikæde er uigennemskuelig, og det kan synes umuligt at ændre på et system, der årligt handler kaffe for 200 mia. dollars og primært bliver styret af spekulanter og globale kaffekoncerner, så er det til syvende og sidst forbrugerne, der har magten.

Og så længe uvidenhed, ligegyldighed og jagten på det billigste pund kaffe fortsætter, er det svært for alvor at revolutionere kaffeindustrien. Det går ud over kaffefarmerne, kvaliteten og produktionen af kaffe. Og i sidste ende kan det betyde, at verden løber tør for kaffe.

Men hvad gør vi så?

Hos Peter Larsen Kaffe arbejder vi indædt for at gøre vores til at løse udfordringerne i kaffeindustrien.
Vi forsøger så vidt muligt at handle direkte med farmere og kooperativer.
Vi arbejder for, at 100 % af den kaffe vi sælger i 2021 er certificeret.
Vi forsker og udvikler på nye måder at udnytte kaffens biomasse på – både for at mindske spild og for at finde nye indtjeningsmuligheder for kaffefarmerne. Og meget, meget mere. Læs her vores statusrapport for 2018.

Følg os på LinkedIn og på Facebook og læs mere om vores mange projekter – og naturligvis om god kaffe – på peterlarsenkaffe.dk