Vellykket projekt får elever ud i frikvarteret

De fleste forældre og lærere ved, at det er en udfordring at få de unge væk fra skærmen og ud i den friske luft. En undersøgelse viser, at rammer og regler er afgørende. “Børnene synes faktisk, at det er helt okay, at der er regler for det. De har brug for at blive hjulpet i gang,” afslører forsker ved SDU

Når syv ud af ti børn får mobil, inden de fylder ti år, er det en stor konkurrent til skolegården i frikvarteret. Mange børn og unge foretrækker nemlig at blive siddende på stolen i klasselokalet, i stedet for at komme ud og bevæge sig. Det anbefales ellers af Sundhedsstyrelsen, at børn leger og bevæger sig mindst 60 minutter om dagen.

“Når man er mere aktiv, reducerer man overvægt og risiko for mange følgesygdomme som hjertekarsygdomme og kræft. Det giver gode vaner, hvis børnene aktiveres tidligt. Der er altså mange sundhedsmæssige fordele ved at være aktiv i frikvarteret, også fordi vi får fat i de børn, som ikke er motiveret til at gå til noget uden for skolen. I skolen er det afgørende at komme ud, så man ikke bliver læringstræt, men tværtimod får energi til hjernen og bliver motiveret,” mener Henriette Bondo Andersen, som er Post Doc ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Hun bakkes op af Hanne Larsen, som er viceskoleleder på Skørping Skole:
“Når der er længere skoledage, så har man brug for et break for at kunne holde ud.”

Desuden viser en undersøgelse fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet, at motion kan få børn til at huske bedre. Derfor var det heldigt for eleverne på Skørping Skole, at de vandt konkurrencen ‘Drøn på’ og fik lavet skolegården om med hjælp fra fonde, arkitekter og eleverne selv. “Vi vandt to millioner og fik tegnet et projekt, der skal få børn og unge ud at bevæge sig. Der skal være mulighed for, at man både kan deltage i aktiviteterne, men også være med på sidelinjen, så man ikke føler sig udenfor, men betragter og får lyst til at være med. Vi har både skaterbane, amfiteater, skovloop, hytter i træerne og en multibane. Jeg håber, det har en effekt på, at de trives bedre. Der er langt flere børn ude end før, hvor der stod et ødelagt fodboldmål. Nogle gange er der 300 børn ude på én gang og masser af liv,” konstaterer viceskolelederen.

De ældste piger er sværest at flytte

Selvom det er drengene, der har ry for at bruge mest tid foran skærmen, så er de lettere at få ud i frikvartererne end deres kvindelige klassekammerater.

“Specielt de store piger er svære at trække ud og være med. Vi besluttede os for at lave et cafémiljø på kanten af aktiviteterne ved basketball- og multibanen. Det har vist sig, at når der er godt vejr, så sidder der mange ude og spiser i pauserne. Men det kom bag på os, at det bliver brugt som gruppelokaler. De er optaget hele dagen, hvor der sidder børn og arbejder i grupper,” fortæller Hanne Larsen.

Forskeren har samme oplevelse:

“Der er dem, som bare skal have en fodbold, og så kører det,” fortæller Henriette Bondo Andersen og fortsætter: “Det er sværere i udskolingen, hvor de bestemmer selv. Og det er faktisk, fordi skolelederne mener, at de store skal have nogle privilegier. Men på de skoler, hvor de har indført mobilfri tid og uderegler, siger eleverne faktisk, at det er helt okay, for de er mere sammen, leger mere og kommunikerer på en anden måde, når de ikke må bruge mobilen. Det er lidt overraskende. Men de kan godt lide at være ude, og de vil gerne have frisk luft - så længe der er et alternativ, når det regner,” griner hun.

Forskerne fra Syddansk Universitet har målt aktivitetsniveauet både før og efter projektets implementering med GPS og skridttæller. Derudover har de interviewet en lang række af børnene på skolen.

“Børnene er mere ude nu, og de er også en lille smule mere aktive. Men nu går de i det mindste udenfor og får den ekstra aktivitet med. Det er godt. Vi kan se, at især pigerne sidder meget udenfor og snakker på VEGA-gruppen. De steder, hvor de er mest aktive, er blandt andet ved danseskærmen, ostebanerne og klatrenettet. Drengene er derimod mere aktive på tarzanbanen, pannabanerne og den nedgravede multibane,” beretter Henriette Bondo Andersen.

out-sider får pigerne outside

De populære borde-bænkesæt hedder VEGA Picnic og er designet af VEGA Landskab for out-sider. Det er udarbejdet specifikt til Drøn På-projektet på Skørping Skole. Det var derfor et krav, at det skulle være robust og vedligeholdelsesfrit, så det kan tåle at blive brugt året rundt, men samtidig give en café-følelse, så de store piger får lyst til at sidde der. Det har været afgørende for skolen at finde de helt rigtige samarbejdspartnere til at udarbejde den mest attraktive skolegård, som en bred aldersgruppe skal have glæde og gavn af i mange år:

“Vi havde allerede hørt om dem, og det faldt godt i tråd med vores arbejde og visioner. De havde lidt skæve vinkler på legemiljø og arkitektur. De var grundige i analysen, gjorde deres forarbejde, og så har de en meget god tilgang til materialer på den måde, at de har respekt for, at vi ligger ved en skov, så det skulle ikke være stål og pangfarver.”

Forskerens gode råd

Henriette Bondo Andersen har en række gode råd til skoler, der kæmper med at få børnene ud i frikvarteret.

1) Lav regler om at hele skoledagen er mobilfri - eleverne er faktisk okay med det.

2) Involver lærerne, der skal igangsætte aktiviteter i starten af frikvarteret - særligt de mindst aktive børn har brug for støtte. Børnene fortæller, at de foretrækker fælleslege, og at de typisk leger det, lærerne har vist dem.

3) Indret området, så det er nemt at bruge med mange forskellige funktionelle faciliteter. De skal næsten “falde over faciliteterne”, når de går ud, så det ikke kræver meget af dem at bruge det.