Bybilledet mangler danske designklassikere

Af adm. direktør i out-sider, Ib Mogensen og arkitekt og forfatter, Thomas Dickson

I Danmark har vi en lang og god designtradition, og navne som Arne Jacobsen, Poul Henningsen, Børge Mogensen og Hans Wegner er gået hele verden rundt - og gør det på imponerende vis stadig. Med andre ord er vi blandt de bedste i verden til at skabe langtidsholdbare designikoner, uanset hvilke hurtige trends der hersker. Men der mangler noget i det danske designlandskab, og det undrer en del af os i branchen.

Særligt nu, hvor vi er nødsaget til at arbejde hjemmefra, befinder vi os i et forår, hvor vi bruger mere tid end nogensinde før bag hjemmets fire vægge, ofte foran en skærm. Den generelle udlængsel afspejler sig i den øgede interesse for altaner, og at sommerhuset bliver en stadig mere populær ferieform. Vi betragter haven som et vigtigt frirum, hvilket også understreger vigtigheden af byens rum for de mange, der ikke er velsignet - eller forbandet, om man vil - med en græsplæne, der skal holdes. Tusindvis af danske hjem har selskab af minimum én af de danske designfavoritter. Klassikerne som Syveren, Y-stolen, PH-lampen eller Safari-stolen er, hvis man ser bort fra prisen, lige så folkekære som Kim Larsen og Dirch Passer, og vi køber dem stadig i stor stil - nye såvel som brugte. Men lige så snart vi åbner døren og bevæger os ud i haven eller byen, bliver det straks mere fattigt, når det kommer til dansk design. For hvad bliver der af de danske designklassikere til vores udeområder?

Udenlandske producenter sidder tungt på markedet
Men hvorfor er det sådan? Vi danskere har jo holdt af det danske design, som historisk har passet til vore hjem og været garant for den gode smag. Vi er også en nation af sommerhusbrugere, altandyrkere og haveelskende mennesker, men de danske designere har ikke endnu kunnet levere ikonisk dansk design til vores udemiljøer. Det ville ellers være oplagt at kombinere den danske tradition for kvalitet og funktionalitet i møbler, der skal kunne tåle sæsonernes rasen og stå imod regn, rusk, slud og sne. Hvem andre end designere i det kolde nord skulle kunne løfte denne opgave?

På det private marked har altanfirmaerne lige nu kronede dage. Derfor burde de danske designere også kunne svinge den ene designklassiker efter den anden over disken, men den designbevidste køber har ikke mange danske klassikere at vælge mellem, når terrassen eller altanen skal indrettes. Det er en skam, når nu vi ser os selv som værende foregangsland for det smukke design. På nuværende tidspunkt består udvalget af en fatboy-hængekøje og fransk designede caféstole, hvilket peger på, at markedet er klar til, at de danske designere tager fat og gør det, de gør bedst. Forbrugerne har bevist, at de med glæde hænger kostbare PH-lamper op på husfacaderne og får kolonihavehusene til at ligne små palæer, så danskerne er bestemt ikke bange for at investere i uderummet - hvorfor er vi det så som designere og som samfund?

Dansk tradition for samarbejde er en ventende eksportsucces
Når det kommer til det offentlige rum, så er der særligt én genganger: Fermob Luxembourg-stolen. Den smukke og stilrene metalstol, som mange af os kender fra Luxembourg-haven i Paris, hvor turisterne strømmer til, og de lokale parisere spiller petanque i smukke omgivelser. Stolen har overtaget caféernes udeområder, den står i parker, og den pryder sågar også det danske sommerhuslandskab. Stolen er blevet et hit og er blevet en af de meget få designklassikere til udendørs brug.

Det udendørs bymiljø kommer til at betyde stadig mere, både ved at tiltrække borgere og turister til de større danske byer, og fordi der er opstået et større behov for at kompensere for tilværelsen i små boliger. Livskvaliteten kan derfor få et boost i store og mellemstore byer, hvis der i højere grad satses på det urbane område. Det er vigtigt at gøre sig klart, at for at dette kan gøres, så nytter det ikke alene at opsætte nye fysiske genstande. Disse skal indgå i det samlede resultat, og løsningen er nødt til at være en mere holistisk plan for en by eller et kvarter, hvor strategi og konkrete løsninger går hånd i hånd, sommetider i form af lidt mere innovative eller specialdesignede produkter - noget som danske arkitekter og andre rådgivere på dette område plejer at være gode til.

Danmark har allerede en række spillere, der klarer sig flot internationalt på området. Det er større virksomheder som Louis Poulsen og Kompan, men det gælder også fx Veksø og out-sider. Samtidig har vi en række højt profilerede rådgivningsfirmaer, fx Gehl Architects og BIG, der gør sig på området - også internationalt. Danmark er desuden kendt for miljømæssigt bæredygtige løsninger indenfor energi, deleøkonomi og genbrug. Vi har dertil også et image i udlandet som landet, hvor man kører på cykel, og her har vi også dygtige organisationer, der kan rådgive som fx Cyklistforbundet, og Copenhagenize Design Co. Med andre ord har vi i Danmark kompetencerne til at rådgive den moderne storby til at blive den bedste udgave af sig selv.

Det burde derfor være oplagt i højere grad at kombinere vores lille nations store evner. Gør det på dansk - driv et samarbejde mellem det offentlige og den private sektor, og gør dansk design endnu større, end det allerede er i dag. Urbaniseringen er ikke et dansk fænomen, og alle større byer i hele verden leder efter løsninger, der gør deres byer helt særlige. Lad os eksportere vores smukke ressourcer og bæredygtige løsninger til dem.

Så kære kommuner, virksomheder, designere og byplanlæggere; lad vores byer skinne af smukt, dansk design, ligesom vores hjem gør. Lad vores gader afspejle den sikre skandinaviske ånd, der befinder sig på den anden side af opgangsdøren, og lad vores nye altaner være udstillingsvinduer for vores nye danske udendørsklassikere. Vores pladser, parker og havnearealer skal inspirere borgere, turister og investorer, for i Danmark er vi garant for både den gode løsning og det smukke design.