Pressemeddelelse -

Juster og vedligehold armaturet via en app på mobilen

For at spare vand og sikre rent vand er der specielt i skoler og institutioner brug for at justere vandhaner og brusere, så vandforbruget holdes på et acceptabelt niveau. Samtidig ønsker mange at sørge for, at alle armaturer har det samme eller individuelle niveauer. For alle armaturerne gælder det, at de af og til skal skylles igennem, så man undgår stillestående vand i hanen, der kan resultere i bakteriedannelse.

Justeringer og gennemskylning kan nu nemt klares med en ny app, hvor ejendomsfunktionæren eller håndværkeren via deres mobiler kan justere alle vigtige parametre på armaturerne. Indtastningerne på mobilen overføres til det eller de ønskede armaturer via Bluetooth, som typisk rækker op til 10 meter.

Tidligere krævede det værktøj og måske en manual, hvis man ønskede at ændre program for at justere sine armaturer. Det klares i dag på en række af Oras’ armaturer, der kan styres via en app, så man slet ikke behøver at røre armaturet. Og man får endda adgang til flere justeringer, end man kan manuelt. Foreløbig er der er 10 varianter klar med Bluetooth-funktionen, der kan styres med Oras App, heraf er de fire armaturer fra Oras Medipro-serien, der nu er på markedet. De kommende armaturer er fra de velkendte serier Oras Electra og Oras Optima samt den helt nye serie Oras Inspera.

Når man har downloadet app’en til sin mobiltelefon og åbnet den, kan man:

- søge og finde de relevante armaturer i nærheden,

- identificere hvert enkelt armatur,

- evt. tjekke armaturets resterende batterilevetid, vandforbruget og de øvrige indstillinger,

- nulstille registreringen, hvis man ønsker det,

- indstille parametrene efter behov og kundens ønske til første armatur og evt. samme indstillinger – eller andre indstillinger - til de følgende armaturer.

Alle indstillinger og informationer for hvert armatur kan derefter overføres til en ønsket e-mail, så man har tallene i sin computer.

Ved finjustering af armaturerne kan man indstille:

- maksimal løbetid,

- intelligent efterløbstid,

- sensorfølsomhed,

- tid på rengøringsfunktion,

- aktivere og planlægge næste automatiske skyl samt tiden og længden for det,

- justere vandmængden mm.

Oras App’en er fra en start kun på nogle af brandets produkter, men med tiden vil der komme flere armaturer og flere funktioner til. For eksempel kan man allerede i dag programmere Oras Esteta Wellfit-armaturet, der er udviklet til at give kontrastterapi, hvor skiftevis varmt og koldt vand rammer kroppen i varierende intervaller.

Alle funktioner kan testes på Oras’ stand C-3127 på den professionelle messe VVS’19 i Odense den 8-10. maj i Odense.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • bluetooth
  • oras
  • nyhed
  • innovativ
  • badeværelse
  • øget hygiejne med berøringsfri vandhaner

Oras Group er en stærk europæisk leverandør af sanitetsartikler: markedsleder i Norden og førende i det kontinentale Europa. Virksomhedens mission er, at gøre brugen af vand let på en bæredygtig måde – visionen er, at blive europæisk markedsleder på avancerede sanitetsartikler. Oras Group har to stærke brands, Oras og Hansa. Hovedkontoret ligger i Rauma, Finland, og virksomheden har fire fabrikker: Burglengenfeld (Tyskland), Kralovice (Tjekkiet), Olesno (Polen) og Rauma (Finland). Oras Group har 1.400 ansatte fordelt på 20 lande. Oras Group er ejet af Oras Invest, et familieejet selskab.

Kontakt

Marlene Duholm Marcher

Marketingansvarlig Ansvarlig for virksomhedens markedsføringsaktiviteter. 75957433
Media Content Panel
Oras berøringsfri armaturer lanceres med Bluetooth sensor
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Oras Optima kommer også i en Bluetooth kompatibel udgave.
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Oras Medipro er det første armatur, der har en Bluetooth sensor som standard.
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Oras Inspera er født med den innovative Bluetooth sensor.
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Oras App gør hverdagen lettere for VVS installatørerne
Afspil video
Oras App gør hverdagen lettere for VVS installatørerne
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.mp4
Længde:
2:12
Download

Relateret materiale

Sikkerhedstermostater forebygger skoldning og legionella i børnehaver og plejeinstutioner

Sygdommen legionella er blevet et stigende problem herhjemme, men heldigvis kan man nedbringe faren ved at have styr på temperaturen på sit varme vand. Finske Oras har udviklet en lille termostat, der kan sikre korrekte temperatur på hjemmets varme brugsvand. Samtidig kan man holde en tilpas høj temperatur, uden at børn og voksne bliver skoldet af for varmt vand.

Berøringsfrie armaturer sikrer hygiejnen i Hillerød Forsyning

Hillerød Forsyning har styr på renligheden i den nye administrationsbygning, hvor spildevands- og drikkevands-medarbejdere er samlet under samme tag. Et af midlerne er de berøringsfrie Oras-armaturer i de skarpt adskilte afdelinger.

Oras relancerer vandbesparende armaturikon fra 1976

Oras Vega har siden lanceringen i 1976 været et designmæssigt ikon. Den upåklagelige kvalitet og det tidløse design har vist sig bæredygtigt i mere end en forstand. Men i takt med at vores hjem og behov udvikler sig, bør det design, vi indretter os med, også følge med. Derfor har Oras Vega-serien fået et design- og funktionsmæssigt løft, der passer perfekt ind i det moderne hjem.

Berøringsfri vandhaner for maksimal hygiejne

Vira og bakterier – hver enkelt person er udsat for en bred vifte af patogene hver dag. Kommer disse ind i kroppen via næse, mund eller øjne, kan de føre til infektioner. Den enkleste og mest effektive beskyttelse: grundig håndvask - ofte. Berøringsfri armaturer, som de automatiske vandhaner til private og offentlige steder fra Oras, forbedrer sikkerheden og sikrer maksimal hygiejne.

Automatisk hygiejneskylning til opretholdelse af drikkevandskvaliteten

​Vand er vores mest dyrebare ressource. For at sikre, at den høje kvalitet i et drikkevandssystem opretholdes hele tiden, og for at forhindre risici for helbredet, bør rørsystemet skylles igennem med regelmæssige mellemrum – især hvis installationerne kun er blevet brugt lidt eller slet ikke. Oras’ brugervenlige og pålidelige løsning: berøringsfrie armaturer med automatisk hygiejneskylning.