Gå til indhold
Der er gået sport i at finde hajen i en Opel - Nu er Astra her, og den gemmer endnu flere hajer end tidligere
Der er gået sport i at finde hajen i en Opel - Nu er Astra her, og den gemmer endnu flere hajer end tidligere

Pressemeddelelse -

Opel skyder haj jagtsæsonen ind med ny Astra 5-dørs & Sports Tourer

  • En stime af hajer i den nye Opel Astra Sports Tourer
  • Fra ide til kult: Haj-traditionen startede med en lille drengs sjove ide
  • Hajen er blevet et symbol: Opels designere viser passionen ned i mindste detalje
  • Astra 5-dørs: Danmarkspremiere fra 22. til 28. august

For hardcore Opel fans er udsigten til en ny Opel model også startskuddet på en ny maritim jagtsæson; jagten på hajen. Miniaturer udgaver af ”havets skræk”, placeret hemmelige steder i Opels interiør, har gennem en årrække underholdt Opel-ejere og deres passagerer – og nu også i Opel Astra Sports Tourer.

De fleste Opel-modeller har en enkelt haj skjult et sted i interiøret. Den helt nye udgave af den kompakte stationcar har adskillige: én omkring forsæderne, én bagved og andre placeret lidt mere usædvanlige steder. Jagten på hajen i den nye Astra Sports Tourer tilfører lidt ekstra sjov til Opel-ejerskabet – lad jagten begynde!

”De små hajer gemt i den nye Opel Astra og Sports Tourer viser vores designeres kærlighed til de mindste detaljer”. Fortæller Design Director Karim Giordimaina. “Vores kunder kan mærke denne passion og samtidig, er Opels hajer blevet kult”.

Fra ide til kult: Opels haj-historie begyndte i 2004

Men hvordan opstod ideen til hajen? En søndag eftermiddag tilbage i 2004 sad designer Dietmar Finger derhjemme og tegnede på en ny Corsa. Han arbejdede på det ydre panel til handskerummet, der kun kan ses, når front passagerdøren og handskerummet er åbent. For at sikre at handskerummet er stabilt, skal dette ydre panel være stærkt, hvorfor det er udstyret med ribber i plastikoverfladen. Imens gik hans søn forbi og spurgte: ”Hvorfor tegner du ikke bare en haj?” ”Ja hvorfor ikke!” tænkte Dietmar og gav ribberne den karakteristiske form.

Den daværende chefdesigner på Corsa, Niels Loeb, var med det samme med på ideen. Næste model blev Zafira og Karim Giordimaina, dengang chef for interiørdesignet, gemte tre hajer i bilens cockpit. Og der kom flere. Først i Opel ADAM, så Astra og andre modeller som Crossland og Grandland fik også gemt hajer i kabinen.

Siden hen har hver enkelt chef interiørdesigner placeret en eller to hajer i en ny Opels cockpit. Den præcise placering er altid hemmelig – selv for ledelsen af designafdelingen. Den store fisk forbliver derfor skjult helt frem til lanceringen, hvilket skaber meget sjov for både interne Opel folk og kunder.

Haj-traditionen kommer til at fortsætte på fremtidige Opel-modeller. Hvor de gemmer sig vil forblive et mysterium, men kunder kan se frem til mange nye haj jagtsæsoner i takt med, at nye Opel-modeller ser dagens lys.

Første mulighed for at finde hajer i den nye Astra, bliver i uge 34 (22. til 28. august), hvor Astra 5-dørs har danmarkspremiere. Til nytårsskiftet introduceres Astra Sports Tourer også til det danske marked.

Emner

Kategorier

Opel Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark