Gå til indhold
Opel afholder nytårsudsalg - Crossland er nedsat med helt op til 80.000 kroner.
Opel afholder nytårsudsalg - Crossland er nedsat med helt op til 80.000 kroner.

Pressemeddelelse -

Opel inviterer til nytårsudsalg: Store besparelser på bl.a. Crossland og helt ny Corsa

Vanen tro afholder Opel nytårsudsalg i starten af det nye år, og det går ikke stille for sig. Denne gang benytter det tyske mærke lejligheden til at introducere den nye Corsa til en skarp introduktionspris, og den populære Opel Crossland er sat ned med helt op til 80.000 kroner.

Ny Corsa klar til introduktionspris – nedsat 40.000 kr.

Den nye Corsa er blevet opdateret visuelt med den flotte Opel Vizor front og indvendigt har den fået nyt infotainmentsystem, der løfter brugeroplevelsen betragteligt. Den fås fra 159.990 kroner for en City med en 1,2 liters benzinmotor med 75 hk og manuelt gear. Men dér hvor der virkelig kan gøres en god handel, er på Elegance udstyrsniveauet. Her får man for 179.990 kroner en perlerække af ekstra udstyr som fx: 10” infotainmentskærm, 7” digitalt instrumenthus, trådløs Apple CarPlay, Sort tag, 16” alufælge, tågelygter, bakkamera og parkeringscensor foran. Lyder Opel Corsa Elegance tillokkende, skal man overveje at opgradere til Corsa Sport. Her får man flotte 17” alufælge, panoramaglastag og automatisk klimaanlæg for en merpris på bare 5.000 kroner.

Hvis 75 hestekræfter er lige i underkanten, kan man både på Elegance og Sport få flere kræfter i form af en turbo og 100 hestekræfter til 15.000 kroner.

36 måneders privatleasing på Corsa Sport med 75 hestekræfter kan gøres for 14.995 kroner i udbetaling og 2.095 kroner i månedlig ydelse og med turbo og 100 hestekræfter til bare 150 kroner mere i månedlig ydelse og samme udbetaling. Lavere udbetalinger på begge motorer er også muligt.

Crossland med den største besparelse

Opel Crossland er en kompakt bil med let ud- og indstigning og god interiørplads. Til nytårsudsalget er Crossland Sport med 1,2 liters benzinmotor og 110 hk sat 60.000 kroner ned og koster nu 199.990 kroner. Her skal man overveje at investere de 10.000 kroner, det koster at opgradere til Sport Ltd. og få 17” alufælge, automatisk 2-zonet klimaanlæg, bakkamera, varme i forsæderne, tågeforlygter og tonede ruder.

Crossland Sport Ltd. kan også privatleases i 12 måneder til en attraktiv ydelse på bare 1.595 kroner ved en udbetaling på 14.995 kroner.

Har man brug for flere kræfter og automatgear, er Crossland Sport med 130 hk og automatgear sat ned med hele 80.000 kroner til en pris på 224.990 kroner.

Den smarte Mokka stiller op til nytårsudsalg med både el og benzin

Opel Mokka er taget til nytårsudsalg i den frække Blitz-udgave, hvor lister, fælge med mere er holdt i blank-sort. Den er udstyret med en 1,2 liters benzinmotor med 130 hk og automatgear. Af udstyr kan nævnes: Adaptiv Fartpilot, bakkamera, 18" fælge, Nøglefri adgang & start, 12'' Pure Panel touch screen, læderrat med varme, Automatisk klimaanlæg. Mokka Blitz er sat ned med 65.000 kroner og koster 249.990 kroner.

Vil man hellere køre elektrisk, så er Mokka Electric 136 hk i det højeste udstyrsniveau Ultimate sat ned til 264.990 kroner, en besparelse på 45.000 kroner. Sort tagfarve, navigation, 12” Pure Panel touch screen, 18” alufælge, sportsindtræk i Alcantara er blot noget af det udstyr, man bliver forkælet med i Mokka Electric Ultimate.

Opels nytårsudsalg starter tirsdag d. 2. januar og kører tre uger frem eller så længe lager haves. Alle Opels forhandlere er klar til at skyde festen i gang, vise bilerne frem og byde op til prøvekørsel.

Emner

Kategorier

Opel Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark