Gå til indhold
Tidligere dansk landstræner stempler ind på den miljøvenlige tøjbane

Pressemeddelelse -

Tidligere dansk landstræner stempler ind på den miljøvenlige tøjbane


Efterspørgslen på økologiske produkter og produkter af genbrugsmateriale har længe runget højlydt på det danske tøjmarked. Dog kan det være en kamp at finde den rette producent eller forhandler - for hvornår er ens tøjvalg miljørigtigt nok? Men nu sætter den tidligere danske assistentlandstræner i håndbold, Søren Herskind, sig selv på banen. Med den nye tøjforhandler, Fair Tee, skal forbrugeren ikke stå frustreret på sidelinjen, men kan trygt tilslutte sig holdet med landstræneren ved roret.

Debutant med kæmpe erfaring

Skønt Fair Tee er en dugfrisk onlineforhandler af tøj med en miljøvenlig profil som omdrejningspunkt, så har ejer Søren Herskind længe været en spiller på markedet for sportstøj med virksomheden Sportyfied. Sportyfied sælger hovedsageligt sportstøj og -udstyr, og er båret af en stor sportslig indsigt, bl.a. via Sørens virke som assistenttræner for det danske kvindelandshold i håndbold. Mens der har været damp på flagskibet, har Sørens kunder i stigende grad efterspurgt, om Sportyfied ikke skal med på miljø-toget: »Kunder efterspørger oftere og oftere miljøvenligt tøj og accessoires. Forbrugeren er blevet så bevidst om klimaaftrykket fra tøjproduktionen, men føler, det er svært og uoverskueligt at sætte sig ind i hele processen.« Så nu var tiden inde til at læse på klima-lektien og melde sig på banen med et miljøvenligt tilbud til kunderne. Med Fair Tee kommer Sørens erfaring kunderne til gode, da det kan være udfordrende at finde vej i den grønne jungle.

Grøn glitter eller miljø boost?

Brands bliver beskyldt for “greenwashing”, hvorved man pynter sig med lånte, grønne, fjer og markedsfører sig som mere miljøvenlig end virkeligheden tilsiger. Forbrugerne giver udtryk for at de har svært ved at se den grønne skov for visne træer. Derfor har Fair Tee sat sig ind i leverandørernes mange certificeringer samt loven om markedsføring på området, inden skibet blev søsat. Lanceringen har således taget lidt tid med bump på den grønklædte vej: »Forleden blev vi simpelthen nødt til at sende en hel forsendelse tilbage fra en leverandør« fortæller Søren. Det er Fair Tees vision, at det miljøvenlige spor er så simpelt som muligt at betræde for forbrugeren. Fair Tee har gjort forarbejdet, når kunden møder nye eller velkendte brands, der har købt billet til en renere klimarejse.

Sunde brands med særlige kvaliteter

Fair Tees lokomotivfører er danske Neutral, hvis t-shirts, bukser og babytøj bliver spundet på 100% økologisk fairtrade bomuld. Neutral kan siges at være duksen på holdet, eftersom de stort set har samlet alle miljøcertificeringer, eksempelvis er alle deres produkter GOTS-mærket og har EU-blomsten. Store internationale spillere kommer også på banen, da både Puma og Adidas kører med på det miljøvenlige spor, bl.a. har Fair Tee købt ind på deres kollektioner produceret i 100% genanvendt polyester. Det der forbinder Fair Tees udvalg af brands, udover genanvendelighed og økologi, er, at tøj, tasker og accessoires er lavet i stilrene og holdbare designs til fair priser. For som Søren Herskind siger: »Du kan sagtens gå op i miljø og pris, uden du behøver gå ned på kvalitet.«

For spørgsmål eller uddybende kommentarer, kontakt Søren Herskind på 4128 1771.

Related links

Emner

Professionelt pressearbejde

Hos OnlinePR er vi specialister inden for kommunikation og presseopgaver og hjælper organisationer med deres PR. I en digital tid med så meget mediestøj, hvor forbrugerne dagligt eksponeres for utallige reklamebudskaber og meddelelser, kan det være svært som virksomhed at trænge i gennem med sit budskab. Hos onlinePR har vi god indsigt i hvad der virker og forstår at skabe PR med effekt.

OnlinePR