Gå til indhold
10-års jubilæum hos Halkær Ådal – 10 fantastiske år med de bedste færdigtilberedte økologiske måltider!

Pressemeddelelse -

10-års jubilæum hos Halkær Ådal – 10 fantastiske år med de bedste færdigtilberedte økologiske måltider!

Halkær Ådal Økologisk blev stiftet i juni 2012 af Kate Bryrup og Edith Agerbo, fejrer de at det nu er 10 år siden de første færdigtilberedte økologiske måltider blev leveret til Irma. Det var deres første store ordre, på 9 hele paller, som for alvor satte gang i virksomheden. Dengang havde Irma 80 butikker rundt omkring i landet. Så det er den dato, de ser som deres fødselsdag. Det fejrer de bl.a. med nogle rigtig gode tilbud på deres webshop fra mandag i uge 6 og 10 dage frem! Eller fra d. 6. februar til og med d. 15. februar. Her vil du kunne købe nogle af de måltider og deller som har været en del af deres sortiment helt fra starten, samt nogle af deres nyeste produkter.

I virkeligheden blev de første kim til virksomheden lagt for 30 år siden da Edith, sammen med 7 andre familier var med til at købe en gammel lokal kro – Halkær Kro – med ønske om at skabe et kulturhus med folkemusik og økologisk køkken i landsbyen Halkær. Stik imod alle ods, og med en stor arbejdsvilje og økonomiske ofre fra alle 8 familier, så lykkedes det at etablere Halkær Kro som efterhånden blev et landskendt folkemusiksted og et økologisk fyrtårn. Da Kate flyttede til egnen, blev hun hurtigt aktiv på kroen bl.a. i den allerede etablerede økologiske indkøbsforening.

I 2008 blev Edith forpagter af køkkenet på Halkær Kro, bl.a. med levering af økologisk skolemad til den nærliggende friskole, og med Kate som timelønnet medarbejder. Her opnåede Edith at få Halkær Kro til at blive det første spisested som fik det økologiske spisemærke i guld. Hun fik etableret et samarbejde med en kreds af økologiske landmænd i området som var leverandører af kød til køkkenet, og sammen dannede de foreningen Økologisk fra Halkær Ådal. Som leverandør af økologiske ænder og kyllinger var Kate naturligvis en aktiv del af denne forening, og var sammen med Edith med til bl.a. at arrangere et forløb sammen med Økologisk landsforening der fokuserede på produktudvikling og profiludvikling. Dette var reelt startskuddet til det tætte samarbejde mellem Kate og Edith frem mod at få udvalgt 3 måltider som blev præsenteret for Irma, og som de ønskede at få i deres frostdisk.

I 2012 etablerede de Halkær Ådal Økologisk ApS, med Kate og Edith som hovedanpartshavere, og medlemmer af foreningen Økologisk fra Halkær Ådal som små anpartshavere.

Milepæle for Halkær Ådal Økologisk de sidste 10 år:

2013: De første paller frosne færdigretter leveres til Irma. Det var måltiderne Braiseret gris, Limousinegryde og Kylling med rødder (nu Karrykylling) der blev leveret i første omgang. Salling i Aalborg, Jordens frugter i Århus og Købmanden i Barmer fik også måltiderne tilføjet deres sortiment.

2014: Samarbejde med Slagteren på Kultorvet om levering af økologiske frikadeller til flycatering.

I slutningen af året starter de deres webshop med økologiske måltidskasser med færdigretter til 1 person –gennem et samarbejde med ældresagen.

Et samarbejde med Solhjulet (landets ældste 100% økologiske cateringvirksomhed) starter med salg af bl.a. glutenfri og veganske rødbedebøffer og kikærtebøffer.

Det er desuden et pris-vinder-år: Testvinder i GASTRO, Organic Innovation Award i London, og Børsens Smagspris for vores Braiseret gris.

2015: Starter de et samarbejde med nemlig.com hvorigennem de sælger 11 forskellige varer. Især deres økologiske rødbedebøffer, gulerodsdeller og frikadeller bliver her en stor succes.

2016: De er med i Løvens Hule på DR1, med fokus på deres måltidskasse koncept, og Ilse Jakobsen træder ind som investor og partner i Halkær Ådal Økologisk. Kort før udsendelsen blev sendt lancerede de deres nye webshop, og samme aften var der flere tusind besøgende, og med ét ryk skete der en voldsom stigning af salget, som hurtigt stabiliserede sig på lidt over en fordobling – siden er omsætningen på webshoppen vokset i et roligere tempo.

Samme år indgik de aftale med Skagen Food om levering af færdigtilberedte måltider til deres kvikkasser, og med Soup-lab om produktion af kursupper for dem, til salg gennem COOP.

Herefter fulgte nogle travle år med voksende salg på webshop, i nemlig.com og til Skagen food, stabilt salg til COOP, samt faldende salg til Irma og flycatering indtil disse stoppede.

2019: Kate forlader virksomheden.

2020: Covid-19 ramte Danmark. Salget på deres webshop eksploderede, samtidig med at salget i Nemlig og til Skagen Food også gjorde.

Skagen Food tog en principbeslutning om at de ville kun købe måltider på køl. Da Halkær Ådal fokuserede meget på den voldsomme stigning på deres egen webshop og derfor ikke havde ressourcerne til at omlægge deres produktion til køl, så stoppede det samarbejde.

Senere på året var de selv nødt til at sætte samarbejdet med Nemlig.com på pause, da de ganske enkelt ikke kunne følge med til den voldsomme vækst, uden at det gik ud over kvaliteten. De måtte derfor vælge hvad der var vigtigst. De var slet ikke i tvivl om at det var deres økologiske måltidskasser. Her havde de flere kunder der stolede på deres mad, hver eneste dag, og de valgte at fokusere på at sørge for en fortsat høj kvalitet til deres kunder.

2022: Kristín Anný Walsh bliver anpartshaver i virksomheden. Hun blev ansat som teamleader i Halkær Ådal’s pakkeri lige efter Kate stoppede i 2019, med en uddannelsesbaggrund i ernæring og sundhed. Hun begyndte hurtigt at vise interesse for andre opgaver som markedsføring og salg. Som hun i dag er ansvarlig for, samtidig med at hun også har ansvaret for drift at deres webshop.

De blev godkendte som leverandør hos AB-catering.

Et samarbejde med Salling, både i Aarhus og Aalborg, bliver genfødt. Men Salling Super har tilføjet Halkær Ådal Økologisk´s veganske og glutenfri kikærte- og rødbedebøffer, som vegetariske gulerodsdeller til deres faste sortiment.

Havens Køkken og Madhus, som sørger for mad til patienter og besøgende hos Regionshospitalet i Gødstrup, køber og serverer deres økologiske frikadeller, kyllingedeller og gulerodsdeller, samt nogle af deres veganske måltider.

2023: De har nogle store udviklingsprojekter på tegnebrættet, som de selvfølgelig håber bliver aktuelle lidt senere hen på året. Men for nu, så fejrer de deres 10 års jubilæum med nogle rigtig gode tilbud på deres webshop!

I dag kan man købe Halkær Ådal Økologisk´s mad, selvfølgelig på deres webshop: www.halkaeraadal.dk samt:

Detail

Salling Super i Aalborg og Aarhus: Veganske og glutenfri kikærte- og rødbedebøffer, som vegetariske gulerodsdeller.

Min Købmand Vegger: Veganske og glutenfri kikærte- og rødbedebøffer, vegetariske gulerodsdeller og almindelige frikadeller samt veganske supper.

Min Købmand Vester Hornum: Veganske og glutenfri kikærte- og rødbedebøffer, samt vegetariske gulerodsdeller og almindelige frikadeller.

Foodservice/catering:

Solhjulet: Veganske og glutenfri kikærte- og rødbedebøffer, samt vegetariske gulerodsdeller m.m.

AB-catering: Veganske og glutenfri kikærte- og rødbedebøffer, vegetariske gulerodsdeller og frikadeller m.m.

Havens Køkken og Madhus, Regionshospitalet i Gødstrup, serverer deres økologiske frikadeller, kyllingedeller og gulerodsdeller, samt nogle af deres veganske måltider.

Related links

Emner

Professionelt pressearbejde

Hos OnlinePR er vi specialister inden for kommunikation og presseopgaver og hjælper organisationer med deres PR. I en digital tid med så meget mediestøj, hvor forbrugerne dagligt eksponeres for utallige reklamebudskaber og meddelelser, kan det være svært som virksomhed at trænge i gennem med sit budskab. Hos onlinePR har vi god indsigt i hvad der virker og forstår at skabe PR med effekt.

OnlinePR