Gå til indhold
Nye tider for affaldshåndtering

Nyhed -

Nye tider for affaldshåndtering


I de sidste mange år har vi langsomt, men sikkert, ændret vores vaner, når vi skal af med vores affald. Det giver mening at sortere, for jo mere vi sorterer, jo bedre kan ressourcerne i affaldet genanvendes og jo bedre er det for miljøet.

Med klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som folketinget vedtog i 2020, skal der sættes skub i øget og bedre affaldssortering, mere genanvendelse og mindre forbrænding af affald. Tre vigtige områder, hvis vi skal opnå en mærkbar formindskelse af CO2 udledningen i Danmark.

Effektiv affaldssorterting kræver god planlægning og affaldssystemer, som gør livet nemt for både brugerne og dem, der skal tømme affaldscontainerne. Når affaldet sorteres korrekt, bliver renheden af affaldsfraktionerne høj og dermed også genanvendelsesgraden.

BioBag Zenzo har affaldssystemerne
BioBag Zenzo har i snart 20 år arbejdet med affaldsløsninger og affaldssortering. Vores store udvalg kan dække de behov for og affaldscontainere og affaldshuse, som måtte opstå i kommuner, boligforeninger, ejerforeninger og i virksomheder. Vi rådgiver gerne om hvilke affaldssystemer, der vil være de bedste indenfor de krav og rammer der stilles.

Spar plads og P pladser med nedgravede affaldscontainere

Når man skal vælge større affaldscontainere til affaldssortering, er der flere muligheder. Det, som er fælles for de nedgravede affaldssystemer, er at affaldet opbevares under jorden og dermed ikke optager noget af den sparsomme plads i byer eller boligområder. En plads man ofte hellere vil bevare til rekreative områder, beplantning, parkeringspladser og meget andet.

Man kan vælge både helt eller delvist nedgravede affaldscontainere, som i daglig tale ofte bliver kaldt molokker. Disse affaldscontainere kan rumme helt op til 5 m3 affald, som ligger under jorden. Containerne fås i flere størrelser og kan også leveres med to rum, så en container kan rumme to affaldsfraktioner.

Hvor begynder man, når man skal have nye affaldssystemer til affaldssortering?

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvor mange der skal benytte affaldscontainerne. Ofte sættes flere containere sammen i affaldsøer eller miljøstationer og det skal afklares, hvor mange forskellige affaldsfraktionere affaldsøen skal rumme. Nogle fraktioner fylder mere end andre og tømningsfrekvensen er varierende. For eksempel skal containere med madaffald tømmes oftere end containere, som rummer fx metal eller glas.

BioBag Zenzo hjælper gerne med rådgivning omkring kapacitet og placering af affaldscontainerne. Det er vigtigt at etablere containerne, så afstanden til brugerne er rimelig og at det er nemt at afkode, hvordan affaldet skal sorteres. Med nye affaldscontainere er vi også leveringsdygtige i piktogrammer efter dansk standard. Piktogrammerne passer til vores produkter og viser tydeligt hvor man skal lægge sit affald.

Delvist nedgravede affaldscontainere – effektivt, pænt og rummeligt

Vores Z-Bin er en delvis nedgravet affaldscontainer, i størrelser fra 1,5 til 5 m3. Containeren er fremstillet i 100% genanvendelig, meget robust rotationsstøbt plast. Også R-Bin containerne er delvist nedgravet med en ydrekasse i beton. R-Bin affaldscontaineren rummer 5 m3 og kan deles i to rum på hver 3m3.

De delvist nedgravede affaldscontainere kan leveres med flere forskellige inderbeholdere og kan beklædes med flere forskellige materialer, så containernes udseende kan tilpasses omgivelserne.

Begge containere tømmes via bunden med krogløsning, som lever op til de tekniske krav kommunerne har omkring tømning. Det er dog en god ide at sikre sig kommunens godkendelse af containerne.

Fuldt nedgravet affaldscontainere – det robuste valg


Vores ELKO og H&G affaldscontainere er den fuldt nedgravede løsning, som også er den mest robuste. Volumen er fra 3 til 5 m3 og affaldet opbevares i en inderbeholder i galvaniseret stål, som sænkes ned i en betonkasse. Top og indkast er i galvaniseret stål, som både leveres i valgfri RAL farve eller i det rå look, som galvaniseret stål har. Disse containere tømmes også med en krogløsning.

De to systemer har forskellige designs af top og indkastsøjle, så der er mulighed for også at forholde sig til det æstetiske, når der skal etableres affaldssystemer.

Overjordiske affaldscontainere – en prisvenlig og lettere løsning

Er der behov for affaldssortering i store mængder i fx tæt bebyggede områder eller andre steder, hvor det ikke er muligt at etablere nedgravede affaldscontainere, er vores affaldssystemer fra Contenur et godt alternativ. Det er en mere prisvenlig løsning, som hurtigt kan etableres. Det kræver blot et plant underlag og adgang for en renovationsvogn til tømningen.

Kube containerne fås i størrelserne fra 2000 til 3600 liter. De er fremstillet i rotationsstøbt plast, som gør dem meget robuste og samtidig nemme at vedligeholde. Affaldscontainerne fra Contenur bundtømmes med et 2-krogssystem.

Affaldshuse til 4-hjuls containere

Bruges der primært traditionelle 4-hjuls containere til indsamling af affald, er et affaldshus en praktisk løsning. Særligt i byer med boligkarrer, hvor renovationsbiler ikke kan komme til affaldscontainerne er 4-hjulscontainerne oftest løsningen.

Med modulopbyggede affaldshuse fra BioBag Zenzo kan man afskærme og holde styr på de mange affaldscontainere. Affaldshusene kan tilpasses i både størrelse og udseende. De fås både i galvaniseret stål eller i aluminium med mulighed for sidebeklædning i flere forskellige materialer. Affaldshusene kan leveres med grønt tag, som ud over at være et pænt indslag i et gårdmiljø, også suger meget vand ved kraftige regnskyl og er et yndet tilholdssted for fugle og insekter.

Affaldssystemer til alle behov

Måske kan det synes en smule uoverskueligt at skulle vælge hvilken form for affaldssystem, der vil fungere bedst i forhold til økonomi, volumen, tilgængelig plads og krav fra kommunen. Med vores erfaring og store sortiment indenfor de fleste affaldsløsninger, hjælper BioBag Zenzo meget gerne med rådgivning. Se mere på vores hjemmeside www.zenzo.dk eller ring til os på 70 27 19 00.

Vi er klar!

Related links

Emner

Professionelt pressearbejde

Hos OnlinePR er vi specialister inden for kommunikation og presseopgaver og hjælper organisationer med deres PR. I en digital tid med så meget mediestøj, hvor forbrugerne dagligt eksponeres for utallige reklamebudskaber og meddelelser, kan det være svært som virksomhed at trænge i gennem med sit budskab. Hos onlinePR har vi god indsigt i hvad der virker og forstår at skabe PR med effekt.

OnlinePR