Gå til indhold
DEPECHE. lancerer ny bæredygtig taskekollektion

Nyhed -

DEPECHE. lancerer ny bæredygtig taskekollektion

DEPECHE. står nu klar med deres første taskelinje, der afspejler en grøn, ansvarlig og bæredygtig profil. Kollektionen er skabt af genanvendelige plastikflasker, den er kompromisløs, og kvaliteten er i højsædet. Kollektionen er allerede i luften og indeholder et stilfuldt sortiment af forskellige tasker.

Fra plastikflaske til designertaske

Den horsensianske designvirksomhed DEPECHE., der siden 2013 har haft hovedsæde i det gamle havneområde ved Horsens fjord, kan med stolthed lancere deres første ikke-skindkollektion. En bæredygtig taskelinje, der er produceret i nylon kvalitet. Taskelinjen er en stor milepæl og er virksomhedens første step i en strategi om en mere bæredygtig profil.

Som et stærkt brand i fashionbranchen ønsker DEPECHE. at tage ansvar og initiativ til at gøre en forskel, hvor de kan. Målet om en 100% bæredygtig taskelinje er skabt ud fra en drøm om et mere bæredygtigt sortiment, og med hjælp fra en enkelt råvare er dette nu muligt at lancere.

Genanvendelige plastikflasker er nøgleordet. Med en byggesten, der gør op med den enorme forurening vi ser i dag, formår DEPECHE. at skabe en vej fra plastikflasker til tasker. Vejen fra plastikflasker til tasker sker ved, at plastikflasker bliver skåret til flager, hvorefter de bliver vasket og gjort rene. Næst smeltes de til små kugler, som bliver lavet til nylongarn. Og det er dette garn, der bliver brugt til at lave DEPECHE.’s nye bæredygtige taskelinje.


Bæredygtige tasker uden kompromiser

Selvom læder er skiftet ud med nylon, betyder det ikke, at designvirksomheden er gået på kompromis med kvaliteten – tværtimod.

”Vores bæredygtige tasker er produceret i en slidstærk og holdbar nylonkvalitet, hvilket betyder at du kan have din taske i mange år,” skriver DEPECHE. på deres hjemmeside om deres nye bæredygtige kollektion.

Designvirksomheden, der ellers førhen har stået inde for deres ærlige dedikation til læder accessories, viser en ny side af sig selv. Med en bæredygtig produktion af tasker i flere afskygninger sætter DEPECHE. fokus på bæredygtighed uden, at man behøver at gå på kompromismed kvalitet og design. Virksomhedens motto, Dare to be Genuine, skinner særdeles igennem i den nye kollektion, der afspejler en ærlig, sympatisk og initiativrig side af virksomheden.

I blandt DEPECHE.’s nye bæredygtige tasker finder man tasker med et sporty look, der klæder mange outfits og anledninger. Udover en mobiltaske, bumbag og crossbody har de også produceret en lækker shopper taske, som er perfekt til weekendture, træningscenteret eller indkøb.

Kollektionen indeholder indtil videre otte lækre nylontasker i armygrøn og sort og er allerede i luften på DEPECHE.’s egen hjemmeside.

Related links

Emner

Professionelt pressearbejde

Hos OnlinePR er vi specialister inden for kommunikation og presseopgaver og hjælper organisationer med deres PR. I en digital tid med så meget mediestøj, hvor forbrugerne dagligt eksponeres for utallige reklamebudskaber og meddelelser, kan det være svært som virksomhed at trænge i gennem med sit budskab. Hos onlinePR har vi god indsigt i hvad der virker og forstår at skabe PR med effekt.

OnlinePR