Pressemeddelelse -
Lav personaleudskiftning i Odder Kommunes ældrepleje
Center for Politisk Studier også kaldt CEPOS har lavet en undersøgelse over personaleudskiftningen i de danske kommuner, da det er en vigtig faktor for kvaliteten af ældreplejen - og i Odder går det godt.
Positivt med en lav personaleudskiftning
Det er generelt positivt med en lav personaleudskiftning, da det giver bedre muligheder for kontinuitet i plejen. Der er også en risiko for at miste værdifulde kompetencer, når medarbejdere skifter job, og det kan påvirke borgerne negativt.
![Indvielse af nye stier på Stenslundcentret](https://www.odder.dk/media/0wznxbbw/stenslundcentret_indvielse_stier2.jpg?width=900&height=478.564453125)
Odder Kommune har anden laveste personaleudskiftning
En lav personaleudskiftning indikerer også, at medarbejderne trives. Der er store forskelle i personaleudskiftningen på tværs af kommunerne, der spænder fra 18% til 41%.
Odder Kommune klarer sig godt med en personaleudskiftning på 19%, hvilket er en flot andenplads ift. laveste personaleudskiftning.
Vil gerne være en attraktiv arbejdsplads
- Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads og sætter en høj prioritet i at skabe gode rammer for faglig kvalitet og udvikling inden for ældreplejen. En lav personaleudskiftning er afgørende for at opretholde kvaliteten i plejen og sikre kontinuitet for borgerne. Vi ønsker at bevare og udvikle de værdifulde kompetencer, vores medarbejdere bringer med sig, og skabe en arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsel er i fokus. Sammen stræber vi efter at give vores ældre borgere den bedst mulige pleje og omsorg, fortæller Sanela Ljeskovica.
![Ansat og beboer på Bronzealdervej](https://www.odder.dk/media/ebbhh331/havedag_bronzealdervej10.jpg?width=675&height=900)