Pressemeddelelse -

3 ting du bør vide om filtrene til dit ventilations / genvindings anlæg

​Man kan kalde et ventilationsanlæg husets lunger. Bliver lunger (filtrene) overbelastet, fungerer det ikke optimalt og huset samt indeklimaet, er derfor ikke lige så sundt, som det kunne være.

Faktisk kan man sige, at har man meget beskidte filtre, så har et ventilationsanlæg ingen gavn og der vil kunne opstå følgende konsekvenser

  1. Anlægget skal på overarbejde og bruger mere energi/strøm – kan med tiden brænde sammen
  2. Der kan dannes kondens i anlægget som ødelægger varmeveksleren
  3. Filtrene kan ikke optage mere støv eller der går hul og skidt og snavs ryger direkte ud i rørsystemet og ind i huset
  4. Snavsede fugtige filtre, der har siddet for længe, danner skimmelsvampesporer som så blæses ind i huset = sundhedsskadeligt

​Den danske webshop, filterbyen.dk, modtager mange henvendelser fra nye ejere af ventilationsanlæg. Herunder er nogle af de hyppigste fejl opstillet med tilhørende svar på, hvordan du undgår det.

Er det ikke nok at skifte filter 1 gang om året eller når de er helt sorte?

Nej (med forbehold, der er forskel på filtre)

Her er tommelfingerreglen

  • Filtermåtter bør skiftes hver 3.-4. måned (bløde filtagtige måtter, ofte blå og hvide)
  • Panelfiltre bør skiftes hver 6. måned (typisk filter med pap eller plastramme)
  • Posefiltre bør skiftes hver 12.-18. måned (ligner en støvsugerpose der er hæftet på en metal eller plastramme)

Du kan sammenligne det med en støvsugerpose – jo mere snavs des mindre sugeevne er der i støvsugeren, og derfor opsamles der ikke lige så meget støv og snavs i posen, som der ellers kunne være blevet. Det er præcis det samme koncept ved filtre til et ventilationsanlæg. Det vil også belaste motoren og støvsugeren kan brænde sammen, det samme gælder for et ventilationsanlæg. Og får støvsugerposen lov at ligge, begynder der at danne sig svamp igen det samme der kan ske med dine filtre.

Men kan jeg ikke bare støvsuge mine filtre?

Det kan du desværre heller ikke – Selvom det lyder som en god idé og billig løsning.

Grunden til, at det ikke er en god idé at støvsuge sine ventilationsfiltre er, at støvsugning på grund af trykket, ødelægger fibrene i filtret. Man får derfor ikke længere den nødvendige gavn af filteret. Der er også fare for at der går hul og så er det slet ikke bevendt længere. Du kan heller ikke se alt snavs med det blotte øje, så det bliver en falsk sikkerhed.

Men kan man så vaske sit filter? Heller ikke, da det også ødelægger strukturen i filtret.

Skift filtre er den rette løsning.

Hvordan monteres filtrene?

På grund af den tidligere omtalte struktur i filteret, er det heller ikke lige meget, hvordan et filter monteres.

Skal du montere filtermåtter i Eco Blue materiale, er det vigtigt du monterer filteret med den blå side mod indsugningen, så den hvide side vender ind mod midten af dit ventilationsanlæg. Dette skyldes, at den blå side er mere åben end den hvide side, og dermed opsamles der mere støv og snavs.

Med filtre i kassetter/panel filtre, er det vigtigt at følge den pil som ofte befinder sig på en af filtrets korte sider. Denne pil skal oftest vende ned ad – er du i tvivl, angiver dit anlæg, hvilken vej pilen skal vende.

4 hurtige ekstra tips

  1. Ved hvert filterskift, rengør da dit ventilationsanlæg omkring filtrene. Støvsug anlægget og tør det herefter af med en fugtig klud.
  2. Pollenfiltre skal altid monteres på indsugningssiden og ikke udsugningssiden – på den måde forebygger du pollen kommer ind i huset. På udsugningen anvendes altid kun et G4 grovfilter i panel eller som måtte.
  3. Selvom et pollenfilter, hedder hvad det gør, betyder det ikke, at du skal have pollenallergi for at få gavn af det. Et pollenfilter er blot et bedre filter i F7 støvklasse, der opfanger de helt små støvpartikler end G4 filtrene.
  4. Bestil udelukkende filtre der er ISO16890, så er du sikret filtre i den rette standard. 

​Har du spørgsmål til filtre og vedligehold af dit anlæg, så kontakt eventuelt Filterbyen.dk’s kundeservice. De er søde, hurtige og enormt hjælpsomme.

Related links