Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegians nye fly BOEING 737 nr. 6000 lander i København i dag

I dag lander Norwegians nye BOEING 737-800 i Københavns lufthavn. Flyet, der er et af de mest miljøvenlige fly på markedet, er samtidig BOEINGs jubilæumsfly nr. 6000. Norwegian fejrer jubilæumsflyet med en stor konkurrence i lufthavnen i eftermiddag.

BOEING 737 nr. 6000, som kan genkendes på den særlige 6000-udsmykning på halen, lander i København i dag kl. 17.15  og letter igen 17.40. Flyets nummer er DY932/DY933. Alle, der befinder sig i lufthavnen i dette tidsrum, har mulighed for at vinde flybilletter med Norwegian.

For at vinde flybilletter skal man finde flyet i lufthavnen, tage et foto af flyet med sin mobiltelefon eller kamera og sende fotoet på mail til 6000@norwegian.com sammen med navn, tlf.nr. og e-mail. Så trækker Norwegian lod blandt de indsendte fotos om 5X2 flybilletter til en af Norwegians 21 direkteruter til Europa.

Flyspottere og andre, der befinder sig i nærheden af lufthavnen i eftermiddag har også mulighed for at deltage. Norwegian præmierer også det bedste foto blandt de indsendte med en model af BOEING nr. 6000 og 2 flybilletter til en af Norwegians 21 direkteruter til Europa.

Norwegian får leveret i alt 58 nye Boeing 737-800 i perioden 2008-2014. Når de nye fly er leveret, vil selskabet have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder.

Boeing 737-800 reducerer NOx- og CO2-udledningen med 20-25 pct. sammenlignet med 737-300 og MD80 flyene i dag. I forhold til et MD-fly, som er et velkendt syn i de skandinaviske lufthavne, reduceres NOx-udledningen med 43 pct. og CO2-udledningen med 33 pct.  


Kontaktperson:

Julius Støback, Country Manager Norwegian Danmark, +47 97 15 93 93 


Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab og startede sine flyvninger 1. september 2002 med fire indlandsruter i Norge, og seks Boeing 737-300. I december 2003 blev Norwegian registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 44 fly. Selskabet får leveret 58 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008-2014. Selskabet har i dag 175 ruter til 83 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.400 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com

Emner

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.