Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian største europæiske flyselskab på Facebook

Norwegian har nu mere end 68.000 fans på sit Facebook. Dermed er Norwegians Facebook-fansite det største blandt europæiske flyselskaber. Næststørst er Lufthansa med godt 66.500 fans, og herefter følger KLM med godt 63.500 fans.

Norwegian er Skandinaviens største lavprisselskab og næststørste operatør i Københavns Lufthavn. Men på Facebook er Norwegian størst blandt alle europæiske flyselskaber. Norwegians Facebook-fansite har rundet 68.000 medlemmer, og fanskaren vokser hver dag. Sitet har eksisteret siden juni 2009 og bruges flittigt i Norwegians dialog med kunderne om planlægning af nye ruter, ændringer eller aflysninger og kundeservice. Norwegian underholder også sine fans med konkurrencer, sjove fotos og nyheder mm.

”Vi har en rigtig god dialog med vores kunder gennem Facebook, og vi får mange vigtige informationer og ideer den vej. Nogle af de mest trofaste brugere er faktisk også begyndt at svare på vores vegne. De giver tips og informationer videre til de andre på vores Facebook-site. Det er fantastisk, at folk på den måde er villige til at hjælpe hinanden og os,” siger Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef i Norwegian Danmark.

Det amerikanske flyselskab Southwest Airlines er det flyselskab, der med 902.000 medlemmer har flest fans på Facebook på verdensplan.

 

For yderligere information, kontakt:

Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef i Norwegian Danmark, tlf.: 31313128

 

Emner


Norwegian

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 52 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 230 ruter til 91 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 2 000 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.