Pressemeddelelse -
Norwegian øger afgangene til flere feriedestinationer
Malaga, Alicante, Mallorca, Split, Nice og Sardinien er nogle af danskernes foretrukne sommerferiedestinationer. Og der er godt nyt til alle rejseglade, for nu udvider Norwegian antallet af afgange til netop disse rejsemål i sommerperioden 2018.
Hvis man endnu ikke har fået købt flybilletterne til årets sommerferie, er der godt nyt fra Norwegian. Selskabet udvider nemlig antallet af afgange på nogle af danskernes yndlingsrejsemål i denne sommerperiode. De spanske destinationer Malaga, Alicante og Mallorca, samt kroatiske Split, franske Nice og italienske Sardinien får flere afgange og giver dermed endnu flere rejsemuligheder for solhungrende danskere.
”Vi er glade for at fortsætte med at udvide antallet af afgange fra Københavns lufthavn til nogle af de destinationer, som danskerne allerhelst vil besøge i sommerferien. Vi glæder os til at byde sommerferierejsende velkommen ombord,” siger kommerciel direktør i Norwegian Thomas Ramdahl.
I sommerperioden 2018 kan danskerne således flyve med Norwegian fra Københavns lufthavn til de populære rejsemål på følgende dage:
- Split og Sardinien på tirsdage og lørdage
- Malaga på tirsdage, onsdage, torsdage og lørdage
- Alicante på mandage, tirsdage, torsdage, fredage og søndage
- Mallorca på mandage, onsdage og fredage
- Nice på onsdage, fredage, lørdage og søndage
Se mere på Norwegians hjemmeside
Pressekontakt:
Kommunikationschef Charlotte Holmbergh Jacobsson +46 709 89 05 18
Emner
Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,6 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.000 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.