Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian i samarbejde med Wings of Bornholm

Flyselskabet Norwegian har netop indgået en aftale med flyselskabet Wings of Bornholm om ruten København-Rønne. Norwegian vil med aftalen tilbyde op til fire daglige afgange til Rønne, tre afgange flere end oprindeligt planlagt.

 

25. marts åbner Norwegian rute til Bornholm, og Norwegian har indgået et codeshare-samarbejde med Wings of Bornholm, for at tilbyde op til fire daglige afgange fra København til Rønne. Baggrunden for samarbejdet er, at Norwegian ønsker at tilbyde højere frekvens på ruten end en daglig, men mangler den nødvendige flykapacitet.

 

”Vi ønskede at tilbyde en højere frekvens til Bornholm, og vi ser det som en rigtig god løsning at tilbyde endnu flere daglige afgange i samarbejde med Wings of Bornholm,” siger presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.


Samarbejdet med Wings of Bornholm betyder, at passagererne får fordel af op til fire daglige afgange – og priserne starter fortsat kun ved 99 DKK inkl. skatter og afgifter.

 

”Med samarbejdet kan vi tilbyde billige flybilletter med endnu større fleksibilitet. Samtidig har vi endnu bedre muligheder for at udvide kapacitet og frekvens på andre ruter i Danmark, hvis det viser sig, at efterspørgslen er til stede,” forklarer Johan Bisgaard Larsen.


Norwegian har i løbet af godt et år åbnet 40 danske ruter og er den næststørste operatør i Københavns Lufthavn. Selskabet har bestilt 70 nye Boeing 737-800W til levering i perioden frem til 2014, hvoraf de første 16 fly er leveret og flyver på Norwegians ruter.

 

Yderligere information:

Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef, Norwegian Danmark, +45 31 31 31 28

Emner


Norwegian

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 46 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 200 ruter til 90 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.600 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.