Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian åbner fire nye ruter til europæiske hovedstæder

Wien, Dublin, Rom og Warszawa – Norwegian trodser finanskrisen og glæder danskerne med nye direkte ruter fra København til fire af Europas smukkeste hovedstæder. De nye ruter åbner 17. august. Priser fra kr. 299!

Storbyferier er populære blandt danskerne. Nu kommer Norwegian den stigende efterspørgsel efter billige flybilletter i møde og åbner fire nye direkte ruter fra København til Wien, Dublin, Rom og Warszawa 17. august.

”Med åbningen af yderligere fire ruter til spændende rejsemål udvider vi vores forbindelser til Europa, så vi både kan imødekomme en voksende efterspørgsel efter vores produkter, og også sætte handling bag vores vækststrategi for vores kunder i Danmark,” siger Daniel Skjeldam, kommersiel direktør i Norwegian, og fortsætter:

”Kastrup er hurtigt blevet en vigtig base for Norwegian, og vi er blevet rigtig godt modtaget af danske og også svenske rejsende, som rejser fra København. Trods finanskrisen har vi oplevet en stor efterspørgsel og et stigende passagertal. De rejsende er blevet mere prisbevidste, og flere vælger Norwegian og vores lave priser.”

Attraktive hovedstæder

Med de nye attraktive ruter fra København er Norwegian klar til sensommeren, der sammen med foråret er højsæson for storbyrejser.

”Vi oplever, at mange danskere gerne vil nyde Europas mange kulturtilbud og seværdigheder på en forlænget weekend for et par eller en miniferie med familien. Vores kunder har netop ønsket billige flybilletter til storbyerne Wien, Rom og Dublin og Warszawa, og det har vi ønsket at imødekomme, så hurtigt det kunne lade sig gøre,” siger Daniel Skjeldam.

De fire ruter åbner 17. august med tre ugentlige afgange fra Kastrup til Wien, Rom og Dublin, mens der vil være seks ugentlige afgang til Warszawa. Billetpriserne fra København starter fra 299,- DKK inkl. skatter og afgifter. Samtidig med åbningen af de fire nye danske ruter åbner Norweigian også to ny ruter fra Oslo til Dublin og Wien. 

For yderligere informasion kontakt:

Julius Støback, Acting Country Manager Danmark, tlf.: +47 97 15 93 93

Emner

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.