Gå til indhold
I årets første måned fløj 640.000 passagerer med Norwegian

Pressemeddelelse -

I årets første måned fløj 640.000 passagerer med Norwegian

Norwegians trafiktal for januar viser, at cirka 640.000 passagerer fløj med Norwegian. Øgningen er betydelig sammenlignet med samme måned sidste år.

Flytrafikken i januar har været præget af lavsæsonen og udbredelsen af omikron-virussen og de medfølgende myndighedspålagte tiltag og restriktioner.

- Vi ved, at der er en stor, opdæmmet rejselyst, og nye signaler om genåbning af samfundet i stadig flere lande har positiv indvirkning på, hvordan kunderne planlægger og bestiller rejser i foråret og sommeren. Vi er klar til at tage imod de, der skal ud og rejse og vil øge vores udbud i takt med stigningen i efterspørgslen, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 637.376 passagerer i januar i mod 74.224 i januar sidste år. Belægningsgraden var på 70 procent. Kapaciteten (ASK) var på 1298 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 905 millioner sædekilometer.

I januar havde Norwegian i gennemsnit 45 fly i drift og 99,2 procent af de opsatte flyvninger blev gennemført. Punktligheden var på 85,9 procent.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.

Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.

Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.