Nyhed -
Norwegian øger på Berlin fra København
Norwegian fortsætter med at tilbyde de forretningsrejsende et endnu mere attraktivt produkt. Selskabet opjusterer nu kapaciteten på ruten mellem København og Berlin, hvor Norwegian vil have to daglige afgange tilpasset businesssegmentet.
Norwegian vil have afgang fra Københavns Lufthavn kl. 07.25 med ankomst til Berlin kl. 08.25. Hjemrejse fra Schönefeld vil være kl. 18.00.
Norwegians danske salgschef Frank Nordbjerg er glad for, at selskabet nu kan tilbyde sine forretningskunder et stærkt produkt til Berlin:
”De forretningsrejsende er efter Air Berlins exit efterladt uden reelle alternativer, når det gælder rejsemuligheder til Berlin. Vi kan se, at der er mange danske virksomheder for hvem, ruten er meget vigtigt, hvorfor vi nu vælger at indsætte mere kapacitet her. Med en tidlig morgenafgang fra København og en sen hjemtur fra Berlin, tilbyder vi de forretningsrejsende attraktive muligheder og større fleksibilitet i forbindelse med mødeaktivitet i Berlin. Generelt ser vi en stigning i antallet af forretningsrejsende hos os, og dette er endnu et tiltag for at tilbyde dem et produkt, hvor de enkelt, smidigt og komfortabelt kommer frem og tilbage fra A til B”, siger Frank Nordbjerg.
Billetter er til salg i dag og den nye tidstabel vil træde i kraft fra 1. februar 2018.
For mere information:
Kommunikationschef, Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67