Pressemeddelelse -

Udsolgt af fredagsbilletter

Fire dage inden offentliggørelsen af det fulde program til NorthSide 2018 er det slut med fredagsbilletter

Der er mange, der glæder sig til at se navne som Queens of the Stone Age, A Perfect Circle, Liam Gallagher og The National på NorthSide. Faktisk så mange, at der nu er udsolgt af endagsbilletter til fredag, hvor de fire nævnte og mange andre går på scenen i Ådalen ved Aarhus.

Meldingen falder kun fire dage før offentliggørelsen af det fulde program til NorthSide, hvor der blandt andet vil blive tilføjet endnu et hovednavn til fredagens allerede temmelig pakkede program.

- Salget af billetter går hurtigere end forventet lige nu, og vi er ret overbeviste om, at det kommer til at rykke endnu et gear op, når vi går med den færdige plakat på tirsdag. Der er nogle vilde navne imellem, og vi er meget stolte af det samlede program. Så vi regner helt bestemt med, at der bliver rift om billetterne efter offentliggørelsen, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

Der er allerede meldt om få billetter til lørdag, og når der føjes endnu et hovednavn til torsdagens program forventes det, at kombinationen af det nye navn og Björk, Future Islands, Mike D og meget andet hurtigt vil rykke torsdagsbilletterne meget tættere på udsolgt.

Det samlede program til NorthSide 2018 præsenteres tirsdag 27. marts kl. 11.00.

Der er allerede præsenteret følgende navne til NorthSide 2018 er nu som følger: A Perfect Circle – Aurora – Beck – Björk – C.V. Jørgensen – Cigarettes After Sex – Deerhunter – Diplo – Dizzy Mizz Lizzy – Father John Misty – Future Islands – Jimmy Eat World – Liam Gallagher – Mashrou’ Leila – Mike D – Nik & Jay – Queens of the Stone Age – Rhye – Richie Hawtin CLOSE – Sleaford Mods – Susanne Sundfør – The National – Thundercat – Tyler, The Creator

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • ns18
  • aarhus
  • festival
  • musik
  • northside festival
  • northside

NorthSide 2018 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 7.-9. juni.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2018.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse
Media Content Panel
NorthSide klar med Early Bird-billetter
Licens:
Brug i medier
Download

Relateret materiale