Pressemeddelelse -

Succesen fortsætter: Kombi-billet til SPOT og NorthSide med markant rabat

En god nyhed midt i indgangen til det mørke efterår: Billetsamarbejdet mellem Aarhus-festivalerne NorthSide og SPOT fortsætter også næste år.

SPOT Festival 2013 foregår 3.-4. maj, mens NorthSide 2013 afvikles 14.-16. juni, og nu sættes en fælles billet til de to begivenheder til salg for kr. 1.295 - en pris, der samlet giver en besparelse på kr. 325 i forhold til normalbillet til SPOT (kr. 525) og NorthSide (forsalgsbillet frem til 30. april kr. 1.095).

Ordningen med kombi-billetten blev indført sidste år, hvor 1.000 billetter blev solgt -  samme antal udbydes altså nu til 2013-festivalerne, og tilbuddet løber frem til 30. april 2013, med mindre de 1.000 billetter er solgt forinden.

I forbindelse med lanceringen af kombi-billetten for 2013, siger talsmand for NorthSide, John Fogde:

- Vi har været meget begejstrede for vores samarbejde med SPOT, og det var en stor oplevelse for os at få lov til at præsentere VETO og Spleen United på taget af Godsbanen under SPOT i år. Derudover var responsen på vores fællesbillet nærmest overvældende positiv. Så hos NorthSide er vi glade for, at vi endnu engang kan tilbyde en markant besparelse til dem, der gerne vil med til begge festivaler i 2013.

SPOT Festivalens leder, Gunnar Madsen supplerer:

-  Vi er rigtig glade for, at billetsamarbejdet fortsætter, for vores vurdering er fortsat, at der er et udsnit af det samlede publikum, der har lyst til at deltage på begge festivaler. Og det publikum vil vi gerne komme i møde med en favorabel forsalgspris.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • festival
  • musik
  • aarhus
  • spot
  • spot festival

SPOT Festival afvikles Aarhus i dagene 3.-4. maj, og NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni. Billetter til NorthSide 2013 kan købes via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2013.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse
Media Content Panel
NorthSide præsenterer Rooftop Extravaganza til SPOT Festival 2012
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Succesen fortsætter: Kombi-billet til SPOT og NorthSide med markant rabat
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.docx
Download

Relateret materiale

Udsolgt af billige NorthSide-billetter

De 3.000 billige billetter til NorthSide 2013 blev revet væk på en uge, uden at der var offentliggjort et eneste navn til festivalen

NorthSide klar med billetsalget

Billetsalget til NorthSide 2013 sættes i gang 1. september, hvor der vil blive sat 3.000 Early Bird-billetter i salg

Fem navne klar til NorthSide

NorthSide lægger hårdt ud med at sætte Arctic Monkeys, Band of Horses, The Flaming Lips, Nephew og Trentemøller på plakaten