Gå til indhold
Nordsjö sætter farver på Roskilde Festival

Pressemeddelelse -

Nordsjö sætter farver på Roskilde Festival

Fra 29. juni til 6. juli er det igen tid til Roskilde Festival, en af verdens største og mest berømte musikfestivaler. Igen i år støtter Nordsjö festivalen med maling og en nyhed i år er, at en stor del af de ca. 6.000 liter er genbrugsmaling, som ellers ville blive destrueret.

Malingen, der er indsamlet i Nordsjö’s egne butikker rundt om i Danmark, er blevet leveret i 1.000 liters emballage, for at spare på plasten, og malingen er blandt andet blev brugt til at male brædder, bygninger og møbler som borde og stole. Da det ikke er muligt at garantere en bestemt farve af den genbrugte maling, vil festivalområdet i år for første gang have andre farver end de traditionelle orange og sorte. Ud over den maling, der skal dekorere området, leverer Nordsjö også grunder til de træplader, som graffitikunstnere skal male for at give dem den bedst mulige overflade til deres kunst.

– Roskilde Festivals primære farver er sort og orange, og de vil også kunne ses i år på festivalområdet, men at vi nu også vil opleve andre farver fra genbrugsmaling er let at begrunde ud fra et miljø- og bæredygtighedsperspektiv, og den maling, Nordsjö leverer, er også svanemærket, siger Andreas Groth Clausen, partnerskabsansvarlig på Roskilde Festival.

Malerarbejdet startede i slutningen af april og er blevet udført af omkring 30 frivillige malere. De var alle meget positive overraskede over, hvor godt det fungerede at male med genbrugsmaling.

– For os som malingsleverandør betyder det meget at kunne større Roskilde Festival. Alt overskud fra Roskilde Festival går direkte til forskellige ungdomsaktiviteter, og hvis vi kan bidrage, gør vi det gerne, siger Niklas Almquist, salgschef for Nordsjö Professional Danmark.

I ugerne op til festivalen vil Nordsjö også have en pop-op-butik på området, hvor man kan købe maling i alle de farver, der bliver tonet på stedet, til f.eks. restauranter, der gerne vil sætte deres personlige præg på deres serveringsområde.

Roskilde Festival, som er en kæmpe publikumssucces, tiltrækker omkring 150.000 besøgende i løbet af festivaldagene. Derudover er der omkring 30.000 frivillige, som er ægte entusiaster og vender tilbage år efter år for at hjælpe til på festivalen.

- - -

For mere information, kontakt venligst

Heli Ekman, Brand Manager Nordsjö Professional, heli.ekman@akzonobel.com

Emner

Kategorier


Nordsjö
Nordsjö varemærket har sine rødder i Nordström & Sjögren AB, som allerede i 1903 startede sin virksomhed. I dag er Nordsjö et af de ledende og mest innovative varemærker i Norden. Vi har stor fokus på at udvikle og fremstille produkter, som er holdbare og bæredygtige for vort miljø og vores ambition er hele tiden at ligge minimum et skridt foran de krav som samfundet og lovgivningen stiller. I vores produktion i Sege, lige udenfor Malmö, som er Nordens største, udvikles og fremstilles maling, lak, spartel og træbeskyttelse til private forbrugere og erhvervsfolk. Nordsjö indgår i AkzoNobel koncernen, som er en af verdens største producenter af maling.

Kontakt

Mikael J:son Lindhe

Mikael J:son Lindhe

Pressekontakt Communication Manager +46 708 35 51 50

Professional quality since 1903

Nordjö varemærket har sine rødder i Nordström & Sjögren AB, som allerede i 1903 startede sin virksomhed. I dag er Nordsjö et af de ledende og mest innovative varemærker i Norden. Vi har stor fokus på at udvikle og fremstille produkter, som er holdbare og bæredygtige for vort miljø og vores ambition er hele tiden at ligge minimum et skridt foran de krav som samfundet og lovgivningen stiller. I vores produktion i Sege, lige udenfor Malmö, som er Nordens største, udvikles og fremstilles maling, lak, spartel og træbeskyttelse til private forbrugere og erhvervsfolk. Nordsjö indgår i AkzoNobel koncernen, som er en af verdens største producent af maling.

Nordsjö

Amerikavej 15
1756 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum