Interview: Ditte Hansen og Louise Mieritz

UD OVER SCENEKANTEN - Når teater er allerbedst, sitrer luften af spænding, fordi man ikke ved, hvad der sker lige om lidt. Dét magiske sted vil Ditte Hansen og Louise Mieritz nå med deres tempofyldte nyfortolkning af Tjekhovs Mågen.

Ditte Hansen og Louise Mieritz har skrevet en genfortolkning af Tjekhovs klassiker Mågen. Jep, den oprindelige version er noget med nogle kunstnertyper i hørtøj, der tager på landet og bliver ulykkeligt forelskede på kryds og tværs og snakker om kunst. Ditte Hansens og Louise Louise Mieritzs version hedder Mågens. Her tager nutidens ”se-mig!”-hær af teaterdivaer, stand-uppere, X-Faktor-wannabes og gøglere på dagpenge til noget, der minder om Tisvilde. Her hvor de fumler rundt i en feber af opmærksomhedstrang, bliver ulykkeligt forelskede på kryds og tværs, spænder ben for sig selv og hinanden og overhovedet ikke kan slappe af. Og nedenunder rusen af rejer, hvidvin og sortmalede sommerhuse summer den tidstypiske hyletone: Hvis vi alle sammen vil være på hele tiden, er der så overhovedet nogen tilbage til at se på os?

”Vi skuespillere har jo gået i hundredvis af år og leget, at der ikke var nogen nede i salen. Men det er altså sjovest, når man tilkendegiver, at man godt ved, der sidder nogen dernede. Ligesom stand-upperne, der jo taler direkte til publikum. Det har sådan en medrivende effekt, når man kan mærke, at man er i samme rum”, fortæller Louise Mieritz og fortsætter: ”Men man sætter også sin røv i klaskehøjde. For er der respons eller ikke respons? Man bliver skrøbelig. Man er jo vant til bare at lære sine replikker udenad. At lukke publikum ind er et wildcard. Man risikerer jo, at de siger noget, man ikke havde regnet med.”
”Men det kan virkelig være en gave, når der sker noget uventet”, tilføjer Ditte.
”Når en stol braser sammen, for eksempel. Hvis man som skuespiller kan nå at bruge det til noget. Så lever det! Så får publikum den der fornemmelse af, at det kilder, ååååh, hvor spændende, hvad sker der nu...? Klarer de den, skuespillerne? Det er så fedt!”

Første gang Ditte Hansen og Louise Mieritz arbejdede sammen, var, da de begge spillede med i komedien Kvindernes Hævn i efteråret 2007 på Nørrebro Teater. Da de efterfølgende blev spurgt, om de ville være værter til årets Bodil-pris, begyndte de at skrive tekster sammen. Det er siden blevet til adskillige revytekster, manuskripter til Reumert prisuddelingerne og nu også en kommende tv-serie på DR med titlen "Ditte og Louise", hvor de selv spiller hovedrollerne.

”Vi får aldrig skriveblokering. Det kører bare hele tiden”, fortæller Ditte om deres skrivesamarbejde, som de er blevet så glade for, at de begge siden sidste sommer har taget fri fra skuespillet for at hellige sig skriveriet - på tv-serien og på Mogens.
”Jeg er helt blæst i hjernen, når jeg kommer hjem fra vores skrive-sessions”, supplerer Louise Mieritz.
”Når man skriver, holder man normalt de der små pauser, hvor hjernen lige skal have fred. Så går man et andet sted hen i hovedet eller hopper et smut på facebook. Det gør vi så slet ikke, for vi får ikke lyst til de der pauser synkront. Ditte holder mig i gang og omvendt. Så vi får virkelig sindssygt meget arbejde fra hånden.”

Bagom Mågens
Tre gange i løbet af stykket har de to manuskriptforfattere beholdt Tjekhovs ord. Og så er der ellers skruet op for lyset, tempoet og nutiden. Inspireret af stand-up genren låner stykket saftige lunser fra det virkelige liv. Har Christian Fuhlendorff måske en ægte krise over at have peaket lidt for tidligt? Har Tammi Øst det stramt over at være den ældste af kvinderne på scenen?  Og udover at investere noget af sig selv, skal skuespillerne altså også hver aften tage højde for, hvilke reaktioner publikum kommer med lige præcis dén aften. En kæmpe udfordring, siger Ditte Hansen. Som vil kunne få luften til at sitre på den der magiske måde, og hvor forestillingen ikke vil være ens to aftener i træk.
”Det er jo ikke sådan, man normalt tænker om teater, at uuuuuh, det er på kanten. Men det er der, vi gerne vil hen”, siger hun.
”Nu kommer det til at lyde, som om det bliver enormt utrygt at gå i teatret,” smiler Louise Mieritz. ”Men det kræver altså også noget mere at gå i teatret end at blive hjemme og se Hammerslag.”

Når magien opstår, så er teater det vildeste i verden, siger de to samstemmende. "Så slår det alt".
”Når der står nogen på scenen, som virkelig vil mig noget og forløser det med stor virtuositet og masser af mod og det hele går op i en højere enhed, så kommer det ud over scenekanten med så stor en kraft, at det indtager hele rummet”, siger Louise Mieritz. Fra sådan nogle magiske oplevelser går man forandret ud i verden igen, slår hun fast. I de tilfælde kan hun altid huske, hvem hun sad ved siden af, også selvom det ikke var nogen, hun kendte. ”Det er en stor del af oplevelsen.  At man var blandt nogle andre, der havde det samme magiske nu. Jeg har aldrig den slags fællesskabsfølelse i en biograf.”
”Man er ikke i tvivl, når man har fået en af de der oplevelser”, siger Ditte Hansen.
”Så giver det hele mening. Så ved man, hvorfor man lever”.

"AT LUKKE PUBLIKUM IND ER ET WILDCARD. MAN RISIKERER JO, AT DE SIGER NOGET, MAN IKKE HAVDE REGNET MED.”
- DITTE HANSEN