Pressemeddelelse -

SENSATION: DANSK FILM ER DOBBELT-VINDER PÅ AMERIKANSK FILMFESTIVAL

DEN DANSKE FILM, THE TERRITORY, VANDT FREDAG AFTEN TO PRISER PÅ USA'S STØRSTE FILMFESTIVAL, SUNDANCE FILM FESTIVAL.

Det blev ikke bare til én men til to priser til den danske film THE TERRITORY, da man fredag aften kårede årets bedste film på den prestigefyldte filmfestival, Sundance Film Festival, i Utah, USA.

Først modtog THE TERRITORY den eftertragtede publikumspris, The Audience Award, i kategorien World Cinema Documentary og kort efter fulgte særprisen, Special Jury Award for Documentary Craft, til filmens instruktør Alex Pritz og danske producer Sigrid Dyekjær, Real Lava.

Det er ikke bare en ualmindelig god film, men det er også en vigtig film, som fortjener at blive set af publikum over hele verden, sådan udtrykte de internationale filmanmeldere det tydeligt ved filmens verdenspremiere og det blev således også cementeret med nattens to priser.

- Med nattens hæder har filmen fået det bedste skudsmål, når den nu fortsætter ud til resten af verden. Vi har store planer med filmens videre liv, for nu starter filmens internationale liv på de store festivaler og samtidig søsætter vi nu en omfattende impact kampagne, som skal få verden til at vende sig imod de uhyrligheder som finder sted i Amazonas, fortæller filmens danske producent Sigrid Dyekjær, REAL LAVA.

THE TERRITORY skildrer den utrættelige kamp, som det indfødte Uru-eu-wau-wau-folk kæmper mod de omfattende skovrydninger og brande, som ulovlige skovhuggere og ikke-indfødte landmænd har forårsaget i den brasilianske Amazonasjungle. Filmen er delvist optaget af Uru-eu-wau-wau folket over en periode på tre år og følger aktivisterne i deres kamp, når de sætter deres liv på spil og ved hjælp af moderne teknologi opretter deres eget nyhedsmediehold i håb om at afsløre og udbrede sandheden om de uhyrlige overgreb til den vestlige verden.

Tidligere på ugen kunne den danske producent underskrive en distributionsaftale med den globale streamingudbyder, National Geographics Documentary Films, der sikrer filmens udbredelse til mere end 170 lande via Disney+.

THE TERRITORY er instrueret af debutanten Alex Pritz og filmen er Sigrid Dyekjærs første internationale produktion i sit nye selskab, Real Lava ApS.. Filmen er produceret i samarbejde med Darren Aronofskys Protozoa og Passion Pictures som co-producenter samt med producenterne Will N. Miller, Lizzie Gillett og Anonym med støtte fra Luminate, Times Studios, Doc Society og XTR samt af det oprindelige Uru-eu-wau-wau samfund med aktivisten Txai Suruí som executive producer

THE TERRITORY få dansk premiere på CPH:DOX i marts 2022, - senere på året vil National Geographic Documentary Films sikre filmen international biografdistribution, inden den bliver tilgængelig på Disney+.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • biograf
  • filmfestival
  • film
  • klima
  • amazonas
  • brasilien
  • dansk film
  • mennskerettigheder

Vellykket kommunikation er at skabe relevans og relation til verden. 

Kontakt

Freddy Neumann

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig 20467846