Gå til indhold
Pressefoto The Territory, credit Alex Pritz
Pressefoto The Territory, credit Alex Pritz

Pressemeddelelse -

DANSK FILM TIL HELE VERDEN

Den danske film THE TERRITORY, som netop nu er aktuel på Sundance Filmfestival i USA, er sikret tv-distribution i 172 lande takket være National Geographic Films og Disney+.

Verdenspremieren på den danske film, THE TERRITORY, var knapt overstået lørdag aften, før filmens danske producent Sigrid Dyekjær kunne offentliggøre, at produktionen har solgt tv-rettighederne til National Geographic Documentary Films, som sikrer den en omfattende global distribution til millioner af seere over hele verden på Disney+.

THE TERRITORY, der netop nu vises på Sundance Filmfestival, giver et gribende indblik i den utrættelige kamp, som det indfødte Uru-eu-wau-wau-folk kæmper mod de omfattende skovrydninger og brande, som ulovlige skovhuggere og ikke-indfødte landmænd har forårsaget i det brasilianske Amazonasområde. Med imponerende filmoptagelser, trækker filmen publikum dybt ind i det oprindelige folks samfund og skildrer konflikten fra begge sider.

Filmen er delvist optaget af Uru-eu-wau-wau folket over en periode på tre år og følger aktivisterne i deres kamp, når de sætter deres liv på spil og ved hjælp af moderne teknologi opretter deres eget nyhedsmediehold i håb om at afsløre og udbrede sandheden om uhyrlighederne til den vestlige verden.

De første internationale anmeldelser ramte THE TERRITORY straks efter filmens premiere, hvor filmmagasinet Variety roste den som "presserende", "medrivende" og "skarpt udformet", mens Indiewire udråbte den til "et smukt [og] genialt udtænkt værk" og bemærkede, at filmen tegner "et intimt førstehåndsportræt af glæde, smerte og fællesskab”, mens der fra det danske filmmagasin EKKO blev uddelt 5 stjerner.

”Det er svært at forestille sig en bedre start for vores nye produktionsselskab, REAL LAVA. Vi har ikke bare sikret filmen en global distribution med denne aftale, men vi har også gjort det muligt at understøtte en omfattende impact kampagne, hvor vi sætter fokus på de store menneskelige og klimamæsssige konsekvenser, som skovrydningerne i Amazonas medfører. Men produktionen af THE TERRITORY har også været en test af, hvordan vi kan skabe økonomiske bæredygtige produktioner uafhængigt af offentlige midler og alligevel understøtte danske arbejdspladser, ved at placere en betragtelig del af filmens produktion i den danske filmbranche”, fortæller filmens danske hovedproducent Sigrid Dyekjær, REAL LAVA.

THE TERRITORY, er REAL LAVAs første internationale produktion. Filmen er produceret af Sigrid Dyekjær og instrueret af Alex Pritz. Den er endvidere co-produceret af Darren Aronofskys Protozoa Pictures (BLACK SWAN, THE WRESTLER, REQUIEM FOR A DREAM) og Passion Pictures (THE RESCUE, SEARCHING FOR SUGARMAN) sammen med producenterne Will N. Miller, Lizzie Gillett og Anonym med støtte fra Luminate, Times Studios, Doc Society og XTR samt af det oprindelige Uru-eu-wau-wau samfund med aktivisten Txai Suruí som executive producer

THE TERRITORY får dansk biografpremiere i foråret, - senere på året vil National Geographic Documentary Films sikre filmen international biografdistribution, inden den bliver tilgængelig på Disney+.

Emner

Kategorier

Regions


Vellykket kommunikation er at skabe relevans og relation til verden. 

Kontakt

Freddy Neumann

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig 20467846

Strategi & Kommunikation i kulturen

Vellykket kommunikation handler ikke om at kommunikere i blinde, men om at kommunikere præcist og rettidigt. Kommunikation i kulturverdenen spreder sig langt udover den traditionelle PR og handler i dag om at skabe impact, relevans og relation til verden omkring os.

Neumann Strategi & Kommunikation

Nyvej 10A, 3. tv
1851 Frederiksberg
Danmark