Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nestlé støtter overvægtsprojekt for børn

Børn, der allerede er overvægtige i seksårsalderen, har en høj risiko for at forblive overvægtige som voksne og dermed øget risiko for diabetes. Projekt STOPP (Stockholm Obesity Prevention Program), som udføres på Karolinska Intitutet under ledelse af professor Claude Marcus, undersøger nye metoder til at fremme børns fysiske aktivitet. Et bredt sundhedsfremmende arbejde er afgørende for at forhindre, at børn udvikler fedme i en tidlig alder. Forældre, skole, sundhedsplejerske, medier, myndigheder og fødevareindustrien bør alle bidrage.

Overvægtsprojektet startede for ca. ti år siden med et skoleprojekt, der viste, at hvis man reducerede sukkerindtaget og gav børn sund kost over en periode på fire år, så ville andelen af børn, der udviklede overvægt og fedme mindskes.

Samtidig kunne vi konstatere, at børn er skræmmende fysisk inaktive i fritiden. Børn er mere fysisk aktive i skoletiden end i den bedste legetid i weekenderne, siger Claude Marcus. Selv hvis man supplerer med flere idrætstimer i skolen, så vil det ikke kunne opveje, hvor inaktive børn er i weekenderne. Med nutidens teknologi og forskellige typer af spil, er det alt for let at have det sjovt uden at bevæge sig. I undersøgelsen er vi kommet frem til, at ændringer kræver engagement fra både forældre og skole. På baggrund af denne erfaring, har vi derfor startet forskellige projekter, fortsætter Claude Marcus.

STOPP-Programmet omfatter forskellige projekter:
Tidlig STOPP forsøger at hjælpe de børn, som har overvægtige forældre, allerede fra et års alderen. De får hjælp til at være mere fysisk aktive, og man ser på familiens kost- og søvnvaner. Projektet foregår i samarbejde med sundhedsplejersken. Forældre og børn får informationer og nogle familier får også en personlig coach, som skal støtte familiens livsstilsændringer. Målet med projektet er at følge børnenes udvikling indtil de er seks år, hvor man ved at fedme udvikles.

STOPP 8 programmet er også fokuseret på fysisk inaktivitet. Børn i otte årsalderen har haft motiverende samtaler med en personlig coach og barnets niveau af fysisk aktivitet er blevet undersøgt.
– Indtil videre har vi i programmet dog set, at coachingen giver øget livskvalitet, men desværre er den fysiske aktivitet ikke blevet øget, siger Claude Marcus. Projektets fokus er nu at undersøge sammenhængen mellem kostfaktorer, bla. omega-3 fedtsyrer og fysisk aktivitet.

Nestlé Healthy Kids Program støtter øget fysisk aktivitet blandt børn
Sammenhængen mellem fysisk inaktivitet, overvægt og diabetes er iøjnefaldende, og for at komme problemet til livs, er der behov for samarbejde mellem alle parter; forældre, skole, skolesundhedsplejerske, medier og myndigheder. Selv fødevareindustrien spiller en betydningsfuld rolle. Med Nestlés sponsorering af STOPP vil Nestlé løbende følge op på programmet og se, hvordan virksomheden bedst kan bidrage til at øge børns aktivitet.

 – Det er nødvendigt at finde metoder til at forebygge diabetes og fordelen ved STOPP er, at indsatserne evalueres videnskabeligt. Vi er nødt til i fællesskab at udbrede viden om betydningen af fysisk aktivitet og både hjælpe børn og unge med at røre sig mere, siger Fredrik Löndahl, talsmand fra Svensk Diabetesforbund.

Nestlé Healthy Kids Program er et internationalt initiativ, der har som formål at udbrede viden om en sund livsstil, bidrage til øget fysisk aktivitet og forebygge overvægt blandt børn. Programmet er lanceret i mere end 60 lande. Som et led i dette projekt samarbejder Nestlé med professor Claude Marcus, Karolinska Institutet i Sverige og Stockholm Obesity Prevention Program.

Læs mere om
Forebyggelse af børns overvægt på Karolinska Institutet:
http://ki.se/ki/jsp/polopoly.jsp?d=40760&l=sv&_sm_au_=iVVH5pJj80DQnR6N

Læs mere information om diabetes:
http://www.diabetes.dk/

Nestlé Healthy Kids Programme

Emner

Kategorier

Kontakt

Anna Rise

Anna Rise

Pressekontakt Kommunikationschef, Danmark

Velkommen til Nestlé Danmark!

Nestlé Danmark forhandler og markedsfører en række stærke varemærker som NESCAFÉ, NAN, Hälsans Kök, Maggi, Smarties, After Eight, NESCAFÉ Dolce Gusto, NESQUIK, FITNESS og CHEERIOS.

Alle produkter produceres ud fra en målsætning om at give forbrugeren et kvalitetsprodukt, som smager godt og samtidig er sundt.