Gå til indhold
Nestlé med i stort initiativ for rent vand

Pressemeddelelse -

Nestlé med i stort initiativ for rent vand

Verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé, er en af de første virksomheder, der under World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) har underskrevet et nyt dokument, som forpligter de underskrivende virksomheder til – i deres virksomheder – at værne om menneskers ret til vand og sanitet. Det skete 5. september på World Water Week i Stockholm, hvor Nestlé – som en af verdens førende virksomheder i kampen for bevarelse af rent drikkevand i verden – deltager.

WASH-dokumentet, som det hedder (”Water, Sanitation and Hygiene Implementation at the Workplace”) udfordrer virksomhederne til at sikre medarbejderne adgang til rent vand og ren sanitet – og adgang til passende faciliteter til at sikre medarbejderes personlige hygiejne, uanset hvilken slags arbejdsplads medarbejderne arbejder på. Det skal ske inden for tre år.

På længere sigt vil virksomhederne blive opfordret til at tage lederskab i forhold til andre virksomheder og interessenter ved at flytte sig fra selv at implementere tiltagene på deres egne faciliteter til at arbejde for at indføre tiltagene i hele deres værdikæde. Dette gælder også i medarbejdernes hjem, i lokale samfund og hos virksomhedernes leverandører.

Nestlé er begyndt at teste et nyt redskab for vurdering af rent vand og sanitet på nogle af sine fabrikker – og dem har Nestlé 486 af verden over – og redskabet vil Nestlé stille til rådighed for de andre virksomheder, som har underskrevet dokumentet under WBCSD.

“Ved at underskrive WASH-dokumentet gentager vi vores commitment i forhold til rent drikkevand i verden – og vores anerkendelse af vores ansvar som producent og arbejdsgiver. Vi har allerede i vores eksisterende ”Commitment on water stewardship” forpligtet os til at sikre adgang til rent vand for alle vores medarbejdere,” siger Carlo Galli,Technical and Strategic Advisor for Water Resources, Nestlé.

Nestlé er verdens største producent af fødevarer og omsætter på verdensplan for ca. 550 mia. kr. årligt. Selskabet har 340.000 ansatte.  I Danmark, hvor Nestlé også har nordisk hovedkvarter, er der 250 ansatte.

Emner

Kontakt

Anna Rise

Anna Rise

Pressekontakt Kommunikationschef, Danmark

Velkommen til Nestlé Danmark!

Nestlé Danmark forhandler og markedsfører en række stærke varemærker som NESCAFÉ, NAN, Hälsans Kök, Maggi, Smarties, After Eight, NESCAFÉ Dolce Gusto, NESQUIK, FITNESS og CHEERIOS.

Alle produkter produceres ud fra en målsætning om at give forbrugeren et kvalitetsprodukt, som smager godt og samtidig er sundt.