Opråb fra eksperter: Vi kan tabe de unge på gulvet. Lige nu.
Nestlé Norden og Aarhus Universitet mener, at ungdomsarbejdsløshed er blevet et endnu større problem i Danmark under Corona. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner må gøre mere for at få nyuddannede i arbejde. Erfaring vægtes for højt i ansættelser, mener Nestlé Danmark, der opfordrer til at vægte personlighed højere i ansættelser. Ellers kan vi som samfund tabe dele af en generation på gulvet.