Pressemeddelelse -
3 tips til at forvandle dit badeværelse til en hyggelig oase
Du kan med få virkemidler omdanne dit praktiske badeværelse til en oase, hvor det er rart at være, når du gør dig klar til at starte din dag eller forbereder dig på natten.
Hver dag er vi i Næstved Flisecenter i berøring med mennesker, som skal have lavet deres badeværelser om.
Vi oplever, at folk har stor fokus på de praktiske elementer i processen med at opbygge eller renovere et badeværelse – der bliver talt meget om størrelser på fliserne, skridsikkerhed og placering af toilet kontra bruseniche.
MEN der er noget, som mange glemmer.
HYGGEN, ROEN OG BALANCEN.
Hvis du gerne vil skabe et badeværelse, der er mere end blot et sted, du besøger for at bruge toilettet eller gå i bad, så skal du tænke over flere faktorer, når du skal indrettet det.
Det er heldigvis ikke særlig svært at skabe et rart badeværelse, hvis du følger de her 3 grundregler.

1.
Det samlede udtryk – farver, materialer og fliser
Når du skal istandsætte eller indrette dit badeværelse, skal du starte med at tænke over de overordnede linjer. Spørg dig selv:
Hvilket udtryk ønsker jeg – skal det være farverigt, afdæmpet, grafisk, romantisk eller ligne en spa?
Når du har beslutte det, så dykker du ned i at vælge fliser, som kan understøtte det udtryk, du gerne vil ramme. Det samme gør sig gældende, når du skal vælge farve på væggene og beslutte dig for materialer til dine lofter, dit wc og badekar.
Husk på – at alle dine valg snakker sammen og understøtter den stemning, du gerne vil opnå.
2.
Dine baderumsmøbler – størrelse, praktik og opbevaring
Nu er din base på plads, og du skal i gang med at fylde ting ind i dit badeværelse. Her spiller baderumsmøbler en stor rolle i forhold til den stemning, du gerne vil opnå.
Du skal tænke over, om du gerne vil have helt klassiske hvide elementer, som egner sig godt, hvis du har valgt meget farverige eller udtryksfulde fliser og vægfarver. Har du valgt mere afdæmpede fliser, kan du skabe mere liv i rummet ved at vælge elementer med farver på. Men du kan også understøtte den rolig stemning i rummet ved at vælge både afdæmpede fliser og baderumselementer. Det er en smagssag.
Vælg baderumselementer som passer til størrelsen på dit rum. Hvis du vælger et møbel, der er alt for stort, så virker det klodset i rummet. Og vælge du et alt for lille baderumsmøbel, så kan rummet virke ude af proportioner.
Husk på – du skal altid bruge mere opbevaringsplads, end du tror.
3.
De løse pynteting – spejl, planter og tandkrus
Som det sidste i din indretning skal du til at vælge genstande til rummet, hvor du for alvor kan påvirke stemningen og skabe ro og balance.
Et badeværelse bliver ti gange hyggeligere, hvis du indretter det i stedet for blot at opfatte det som et brugsrum.
Tag udgangspunkt i alt det, du indtil nu har valgt af fliser, farver og baderumsmøbler – og sammensæt så nips og pyntesager, der kan understøtte det udtryk. Køb armatur, toiletspand, håndklædeholder og tandkrus, som passer til resten af elementerne.
Og når du har købt alt det, så gør liiiige en ekstra indsats for at skabe en rar atmosfære. Sæt gerne en stor gulvplante på gulvet, hvis der er plads til det. Køb en vasketøjskurv, som er lidt federe end den gamle slidte. Sørg for at dine håndklæder er så lækre, at man hellere vil tørre hænder i dem end i bukserne, når gæster har vasket hænder. Find et spejl udover det sædvanlige, og hvad med at finde noget flot kunst og en smuk lampe til rummet?
Husk på – du må gerne tænke æstetisk ind i alle dine rum og ikke kun alrummet og stuen. Gør du det, vil du opleve en generelt større glæde ved at være i dit hjem.
Emner
- Bygning, ejendom
Kategorier
- baderumsmøbler
- badeværelsesindretning
- badeværelse
- badeværelsesrenovering
- flisegulv
- flisemontering
- fliser
Næstved Flisecenter er en familieejet virksomhed grundlagt i 1978 i Næstved.
I vores butik og på vores webshop fliser.dk - finder du Danmarks bredeste udvalg af fliser, klinker, natursten og baderumstilbehør.