Gå til indhold
Nyboligs Alexander Falck Winther - en nomineret til PR Awards blev til jurymedlem

Blogindlæg -

Nyboligs Alexander Falck Winther - en nomineret til PR Awards blev til jurymedlem

MyNewsDesk har den store fornøjelse at introducere Alexander Falck Winther, pressechef hos Nybolig, som en af vores meget talentfulde jurymedlemmer til dette års Nordic PR Awards. Alexanders erfaring fra sit arbejde som “dobbeltagent” (han er også journalist) bringer et værdsat og interessant perspektiv til juryens samlede kompetencesæt. 

Alexander er en sand “renæssancemand” inden for PR og kommunikation og har lært branchen at kende både forfra og bagfra gennem årene. Han er i dag ansvarlig for den eksterne kommunikation i det danske ejendomsmæglerfirma ‘Nybolig’, og vi greb muligheden for at stille ham et par spørgsmål om hans karriere, baggrund og om branchen generelt.

Fortæl os om, hvem du er, og hvad din erfaring med kommunikationsbranchen er.

Jeg har en bachelorgrad i journalistik og en kandidatgrad i international virksomhedskommunikation - begge fra Syddansk Universitet. Tidligt i min karriere arbejdede jeg som erhvervsjournalist på erhvervsavisen Børsen, og siden 2019 har jeg arbejdet hos Nykredit Mægler, som er hovedkontoret for ejendomsmæglerkæderne Nybolig og Estate med samlet set mere end 300 forretninger i Danmark.

Er der et område, som du specialiserer dig inden for og/eller er særligt interesseret i?

Jeg er særligt interesseret i den finansielle sektor. Den påvirker dagligt utallige borgere, men jeg synes ofte, at sprogbruget i sektoren mangler en friskhed og energi, hvilket jeg bestræber mig på at forbedre. Jeg elsker krydsfeltet mellem journalistik, PR og kommunikation, og jeg kan godt lide at samarbejde med journalister og folk i mediebranchen generelt om at bringe historier til live.

Hvorfor besluttede du dig for at arbejde med PR og kommunikation?

Jeg elsker journalistik og nyhedsbranchen, og jeg bruger mine journalistiske evner i mit daglige arbejde. Men jeg ønskede at komme tættere på den strategiske kerne af kommunikationen, og jeg besluttede derfor at studere erhvervskommunikation for at forbedre mine akademiske evner. Jeg elsker det strategiske aspekt af mit arbejde og den daglige kontakt med journalister, ejendomsmæglere og interessenter i min rolle som pressechef hos Nybolig.

Hvad betragter du som en PR- og kommunikationsmedarbejders vigtigste egenskab?

1. Passion for at lære - nysgerrighed og lysten til at lære er en afgørende faktor i alle aspekter af arbejdslivet

2. Netværk er nøglen - konstant at forbedre og pleje relationen til interessenter og til medierne

3. Sproglig præcision - at have et korrekt sprog både på skrift og i tale.

Nykredit er fantastisk til at tage ansvar som virksomhed, særligt i forhold til miljøet. Kan du fortælle os lidt mere om jeres kommunikationsstrategi i forhold til jeres indsatser inden for bæredygtighed?

Nykredit tilbyder adskillige initiativer relateret til bæredygtighed. Initiativerne inkluderer fordelagtige huslån til folk, som ønsker at optimere deres hjem på en mere energivenlig måde, og ligeledes billån med mere attraktive forhold til kunder, som vil købe hybridbiler eller elektriske biler. Nykredit tilbyder også fordelagtige lån til landmænd, der vil optimere deres maskinpark. I forlængelse af det har Nykredit også gjort flere konkrete initiativer for at reducere deres egen CO2-udledning.

Du var en af de nominerede til sidste års PR Awards; hvad er hemmeligheden bag Nykredits succes med at benytte MyNewsDesks platform?

I Nybolig tror vi på, at succes kommer af at være proaktiv og tilgængelig for pressen. Vi publicerer to pressemeddelelser om ugen, hvilket er mere end de fleste andre ejendomsmæglerfirmaer i Danmark. Her skriver vi om trends og udtaler os om det nuværende boligmarked. I forlængelse heraf gennemfører vi undersøgelser flere gange om året både med vores ejendomsmæglere og den danske befolkning. På denne måde deler vi ny viden om og indsigt om boligmarkedet til medierne, forbrugerne og til fagfolk. Vi tror på, at tilgængeligheden og adgangen 24/7 er en del af opskriften på vores succes med brugen af MyNewsDesk. Vi stræber altid efter, at vores pressemeddelelser skal skrives i et enkelt og fyndigt sprog, som er letlæseligt og nemt for medierne at bringe videre til deres læsere.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

PR Award jurymedlem Ingveig Tveranger: “Da jeg ikke kunne finde det perfekte job, opfandt jeg mit eget”

PR Award jurymedlem Ingveig Tveranger: “Da jeg ikke kunne finde det perfekte job, opfandt jeg mit eget”

Mynewsdesk er stolte af at præsentere Ingveig Tveranger, som et af de 5 jurymedlemmer til Nordic PR Awards 2021. Hun er PR- og kommunikationsekspert og har en bred palette af erfaringer. Det gør hende til den perfekte dommer i det brede udvalg af nomineringer, som Nordic PR Awards modtager hvert år. I dette blogindlæg kan du lære lidt mere om Ingveig og hendes karriere.

Mød jurymedlem David Lilja: Om fordelene ved en journalistisk baggrund og hans fascination af styrken ved brug af smart PR.

Mød jurymedlem David Lilja: Om fordelene ved en journalistisk baggrund og hans fascination af styrken ved brug af smart PR.

Det er nu tid til at lære det sidste medlem af vores eminente jury at kende. Lad os give David Lilja et stort bifald! David har en baggrund inden for journalistik, men blev fascineret af styrken og effekten af smart PR og besluttede at skifte karriere. Han har arbejdet inden for bilindustrien i næsten ti år og er lige nu PR- og kommunikationschef for den koreanske bilproducent “Kia” i Sverige.

Nordic PR Awards 2022: Vores jurymedlemmer deler deres karrieremæssige bucket lists

Nordic PR Awards 2022: Vores jurymedlemmer deler deres karrieremæssige bucket lists

De fleste af os har én, en bucket list med drømme og mål, som vi ønsker at opnå i vores karriere. Nogle har større mål; at ændre en hel branche eller måde at arbejde på, mens andre opnår deres mål blot ved at være tilfredse med, hvor de er lige nu og her. Vi var nysgerrige på at finde ud af, hvad ekspertjuryen til dette års Nordic PR Awards havde på deres karrieremæssige bucket lists.

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk