Pressemeddelelse -

“Der er jo nærmest øde:” Kontorlandskabet har elevatorvægt

I 2022 troede virksomhederne, at de manglede kontorplads, og i det nye år truer recession med at gøre landskaberne øde. I begge tilfælde mangler virksomhederne data til at fortælle, hvor meget af deres kapacitet, de egentlig bruger - for der er rigtig mange penge at spare på kontorstolen

I gamle dage målte man den gode medarbejder på, hvem der kom først, og hvem der gik sidst, men den skala findes ikke længere med hjemmearbejdspladsen. Lederne rundt omkring i de danske virksomheder har forsigtigt afventet, om medarbejderne nu også tog den fleksible kontorplads til sig, men nu er dommen faldet.

“Efter corona syntes alle, at flexseating var helt vildt smart, men lederne var alligevel ret sikre på, at medarbejderne ville vende tilbage til kontorerne på fuld tid,” fortæller Jesper Bo Larsen, der er grundlægger af MyDesk. En dansk virksomhed, der bruger data til hjælpe virksomhederne med at optimere kontorpladsen efter det egentlige behov.

Jesper Bo Larsen, fortæller, at der i 2022 var mange virksomheder, der simpelthen voksede ud af deres lokaler, og så var der dem, der havde enormt meget plads, fordi en stor del af medarbejderne har taget hjemmearbejdspladsen til sig. Men i begge tilfælde kan ledelsen ikke gennemskue, hvad behovet i virkeligheden er.

“Jeg har været ude ved enormt mange virksomheder i det forgangne år, og der er jo nærmest øde i nogle af de store kontorlandskaber. På trods af det taler de stadig om, at de har pladsproblemer. Der sidder bare ikke nogle på pladserne,” siger han.

Ledelsen mangler data
Det kan være svært at vurdere, hvor meget af kontoret, der egentlig er i brug, men der kan være mange penge at hente, hvis man undersøger, hvordan og hvor meget kontorpladserne bliver brugt.

“Ledelsen mangler dataen til at forklare, at de rent faktisk ikke mangler plads. Vores data kan tydeliggøre, at virksomheden kun bruger kontorpladserne 60-70 procent af tiden, og så kan den jo også vise de afdelinger, hvor der rent faktisk er kapacitetsproblemer,” siger han og tilføjer: “Er 70 procent af kontoret i brug, så ligner det jo, at der er ved at være fyldt godt op, men det er bare ikke tilfældet.”

Kontorpladsen er en overset udgift
Efter et år, hvor der har været spurtetravlt på de danske arbejdspladser, forudser mange, at virksomhederne nu går ind i et år, hvor flere vil opleve tilbagegang og recession. Så Jesper Bo Larsen spår, at der vil komme mange flere tomme kontorpladser derude. Så nu skal fedtes skæres fra.

“Skrivebordspladsen kan koste dig 6.000 kroner om måneden, så der er kolosale besparelser at hente på kvadratmeter, lys, varme, rengøring og vedligehold. Vi havde en kunde, der lukkede tre etager ned og samlede medarbejdere på én samlet etage. Det er jo helt vildt,” fortæller grundlæggeren af den kun to år gamle datavirksomhed, der på grund af corona og energikrise er kommet flyvende fra start med deres mål om at effektivisere de danske kontorlandskaber.

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • arbejdsmiljø
  • new normal
  • fleksible arbejdspladser
  • moderne arbejdsplads

Regions

  • Vallensbæk Kommune

Kontakt

Jesper Bo Larsen

Pressekontakt Co-founder & Partner PR & Kommunikation 26202728 LinkedIn

Relateret materiale

Nyt bookingsystem har givet medarbejderne i Orifarm mere tryghed og på sigt mindre madspild

Hjemmearbejde efter corona og en stigende vækst fik Orifarm til at tænke i nye muligheder for medarbejdernes siddepladser på kontorerne i Odense og Søborg. En pilottest af to systemer resulterede i massiv opbakning til Mydesks intuitive løsning, der blandt andet har givet medarbejderne mere ro og som langsigtet vil sikre mindre madspild i kantinen, forklarer projektleder i Orifarm

Dansk virksomhed vil hjælpe kontorkulturen på vej med data

Der er både arbejdsglæde at hente og store summer at spare, hvis man driver kontorlandskabet på baggrund af data. Det er budskabet fra MyDesk, der samler data om brugen af kontoret, så medarbejdere kan indrette sig på bedste vis, og kontoret udnyttes optimalt. “Der er jo ingen, der synes, det er fedt at komme ind til et halvtomt kontorlandskab, hvor der kun sidder tre,” siger grundlægger