Gå til indhold
Maritim pinse: Havnekiosken, DRØMMESKIBET og M/S Museet for Søfarts spændende udstillinger kan opleves hele pinsen. Gratis adgang for børn. (foto_Joshua_tree_photography).
Maritim pinse: Havnekiosken, DRØMMESKIBET og M/S Museet for Søfarts spændende udstillinger kan opleves hele pinsen. Gratis adgang for børn. (foto_Joshua_tree_photography).

Pressemeddelelse -

Pinseåbent på M/S

På udkig efter familievenlige oplevelser i pinsen?
M/S Museet for Søfart har åbent hele pinsen og byder på oplevelser for alle generationer. Gå om bord i 400 års spændende søfartshistorie, et skatkammer af modelskibe på stribe eller smukke undervandsfotos og opmuntrende klimaperspektiver i National Geographics fotoudstilling 'Pristine seas'. Eventyrlystne børnefamilier kan gå på opdagelse i nye legetilbud for de helt små i museets store legeunivers DRØMMESKIBET. Sælg is og souvenirs fra de varme lande i havnekiosken, sæt stempler i søfartsbogen eller klæd jer ud som havmåger med museets spritnye udklædningstøj.

I Sømandsværkstedet kan I lave fine gopler, skibe og flaskeskibe. Museets drømmeskibskaptajner står klar med inspiration og kreafif (materialepris 45,- kr.). Pinsesolen kan nydes i museets café, der har rykket loungen ud under åben himmel i dokken. Museet har åbent hver dag i pinsen fra kl. 11 - 17. Gratis adgang for børn op til 18 år.

For mere information:
Kontakt venligst presseansvarlig, Heidi Vesterberg, tlf. 51 24 92 84, hv@mfs.dk

Related links

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer. Det underjordiske museum i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok er verdensklasse arkitektur skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark